Kort fortalt

400 m2. ejendom ved havnen i Bogense opbygget med 100 m3. sandvarmelager (250 tons) under bygningen. opvarmes m. 36 m2. solpaneler.

Projektet

Sandvarmelageret er omgivet af isolerende bund, loft og vægge samt forsynet med 200 m. 50 mm. varmefast pexrør i fire store sløjfer hvori der er trukket 200 m. 20 mm. pexrør som en stor modstrømsvarmeveksler.
Væsken som er opvarmet fra solfangerne passerer først en varmeveksler i en vandvarmer til varmt brugsvand og føres videre via cirkulationspumpe til de tykke pexrørs-sløjfer som ialt har en overflade på ca. 15 m2. Varmen vil herfra vandre ud i sandvarmelageret. Solfangervæsken vil derefter pumpes tilbage til solfangerpanelerne og genopvarmes når solen skinner. Cirkulationspumpen styres af termostat.
Når der er behov for rumvarme trækkes rent varmt vand via en cirkulationspumpe nr. 2 ud af de tynde pexrør til ejendommens gulvvarmeforsyning. Dette vand modtager varme fra sandvarmelageret og forsyner ejendommen med forureningsfri og gratis opvarmning.
Projektet er gennemført på helt privat basis i årene 2005-2010, hvor ejendommen måtte sælges.