Kort fortalt

Formålet med URBIA-prisen er at kåre de bedste eksempler på bynatur i Danmark.

Projektet

Worldwatch Institute Europe har netop lanceret et spændende, nyt projekt, Urban Biodiversity In Action – også blot kaldet URBIA, hvis formål er at fremme bæredygtig levevis og trivsel i byerne. Vi ønsker at skabe øget bevidsthed blandt danskerne om vigtigheden af at gøre byerne grønnere og beskytte biodiversiteten - den biologiske mangfoldighed.

Vores mål er at øge borgernes viden om og interesse for bæredygtige løsninger i byerne samt at styrke grønne initiativer i lokalmiljøerne.

Vi vil opnå disse mål ved tre hovedaktiviteter i 2015:
1) Vi vil kortlægge bynatur og urban biodiversitet i Danmark og invitere relevante projekter og initiativer til at søge om at vinde URBIA-prisen, som uddeles til de bedste eksempler på bynatur.
2) Vi vil fejre disse succeshistorier ved at afholde en event i København i juni 2015, hvor URBIA-prisen vil blive uddelt.
3) Endelig vil vi skabe løbende debat om byernes grønne fremtid gennem deling af viden, networking og oplysning på sociale medier m.v.