Kort fortalt

Et online socialt søge-index hvor forbrugere kan finde, rate og stemme på virksomheder som gør en FAIR forskel for mennesker og miljø.

Projektet

Sitet er et global initiativ, der ønsker at skabe mere fokus på at vi som forbrugere kan påvirke verden ved at være en slags online aktivister. Ved at rate og stemme på de virksomheder som man synes gør den største forskel for mennesker, dyr og miljøet som helhed, kan man påvirke virksomheder rank og synlighed på sitet.

Alle virksomheder og organisationer kan signe op, og fortælle hvordan de gør en forskel på hvilke områder. De kan udfylde en slags CSR emner og FAIR kategorier, samt selv beskrive deres aktiviteter. Derudover kan de uploade produkter, vise hvilke certifikater de har, de kan blogge og poste nyheder. Brugerne kan så rate og stemme på de produkter og brands som de synes gør den største forskel for en mere FAIR og bæredygtig verden. Brugerne selv kan også oprette en profil og fortælle hvad de står for, og på hvilke områder de gør en forskel.

Sitet fungere som et social media ligesom fx Twitter og brugerne kan følge virksomheder og hinanden. Sammen kan vi være med til at påvirke og inspirerer hinanden. Formålet med sitet er at det skal fungere som en oplysnings-kanal og barometer for hvor bevidste vi er som forbrugere og virksomheder. Et site hvor vi kan inspirerer hinanden og samtidig belønne de virksomheder der gør den største forskel via brugernes endorsement.

Det er ikke muligt at køre reklamer i traditionel forstand hvor virksomheder kan betale sig fra mere synlighed på søgelisterne. Sitet er nemlig 100% forbrugernes talerør og dette er omdrejningspunktet for konceptet. Alle har på sitet de samme tools til rådighed for at skabe FAIR konkurrence.

Vi synes TheFairPages hjælper i omstillingen til det bæredygtige samfund fordi det involverer virksomheder og forbrugerne på en måde hvor de med det samme kan se et resultat af deres mening og ord. Det viser hvordan, når vi står sammen, både forbrugerne, virksomheder og organisationer, kan ændre verden med vores mening. Sitet kæder forbrugerne sammen, hvor vi hånd i hånd kan rykke virksomheder med vores mening.

Det er nemt at bruge og istedet for at stå som enkeltperson med et søgeresultat på Google, kan man med det samme se hvad andre forbrugerne mener er mest grønt, bæredygtigt, fair trade, socialt osv. Man kan nemmere få et overblik istedet for at skulle ind på en masse forskellige websider eller søge efter information, meninger og ranking mange forskellige steder på nette. TheFairPages giver en det hele på en gang.