Kort fortalt

I Vindheimar viser jeg og fortæller om billedkunstneren Alfred I. Jensens livsværk, bl.a. hans tidlige øko-kunst: brændebillederne.

Projektet

I 1900-tallet måtte mange veluddannede billedkunstnere leve af "ingenting".Også Alfred I. Jensen og hans islandske malerhustru, Maria H. Ólafsdóttír.
3 år efter, at Alfred havde og hun i 1976 havde stoppet deres udstillingsvirksomhed, blev hun syg og døde, og han trak sig tilbage til deres hus, Vindheimar i Næsby ved Glumsø. I 1981 giftede jeg mig med Alfred. I 2006 døde også han og efterlod sin store kunstsamling til mig, men han var "ukendt", fordi han i så lang tid ikke havde udstillet. Hverken hans kunst eller huset kunne sælges til en fornuftig pris, og I 2010 indrettede jeg så det hjem, der i 25 år har været hans og mit, til et åbent kunstnerhjem.
Nu viser jeg hvert år 3-400 besøgende rundt blandt Alfreds og Marias livsværk. Jeg fortæller om deres billeder i relation til deres liv, og diskuterer, hvordan man også i dag kan klare sig med meget få penge og alligevel leve sundt og indholdsrigt.
Jeg behøver stort set ikke annoncere, for folk, der har været her, fortæller videre til andre, at det skulle de også prøve. Her er god tid og for mange er det en spændende udfordring at komme så tæt på to kunstneres hverdagsliv.
Projektet går ud på at give inspiration til et mere enkelt liv, og det henvender sig til ganske almindelige mennesker - unge og ældre.
Selv bor jeg nu i et lille træhus i haven bag museet, og når jeg ikke har gæster, arbejder jeg med den praktiske vedligeholdelse af museet (sætte nye udstillinger op, katalogisere, mure, kalke, male træværk, ordne brænde og fyre om vinteren, gøre rent, m.v.) og af den store have (i år har jeg tyndet kraftigt ud i buske og træer, arbejdet videre med en brolægning af marksten og anlagt en lille ny parkeringsplads).
I omstillingen til det bæredygtige samfund vil jeg sige, at projektet betjener sig af eksemplets magt.