Kort fortalt

Hvor megen køkkenhave kan man dyrke, hvis man bor på 3. sal uden egen have eller altan, men kun vindueskarme og fælles baggård?

Projektet

Jeg har sat mig for at finde ud af, hvordan man kan dyrke sin egen mad, når man bor i storbyen i lejlighed, og ventelisterne til koloni- og nyttehaver tælles i hundreder (af mennesker) og tiår (på listen).

Den plads, jeg har til rådighed, er mine vindueskarme i lejligheden og en fin, meget populær baggård, jeg deler med beboerne i 79 andre lejligheder på Østerbro i København.

Mit projekt har vist mig, at man faktisk kan få rigtig mange hjemmedyrkede grønsager ud af meget lidt plads - og samtidig inspirere naboerne til at gøre det samme. Jeg dyrker nu pebre, tomater, sukkerærter, bønner, spiselige blomster og kartofler i potter og spande på et lille område langs en sydvendt mur i gården og i lejligheden kan jeg høste salat og agurker. I en lille, lukket spand under køkkenvasken laver jeg min egen kompost til planterne (og nej, det lugter ikke).

I alt bliver det til lige knap 2 m2 plads til at dyrke på, og her har jeg siden 1. maj høstet 6,5 kg grøntsager. Dertil kommer alle de tomater og pebre, der på nuværende tidspunkt stadig hænger på planterne og modner. Om vinteren dyrker jeg spirer, mikrogrønt og re-growth i lejligheden og i år vil jeg også eksperimentere med salat under vækstlys.

I min andelsforening kører jeg også et lille projekt for gårdens børn, hvor de dyrker børnevenlig frugt og grønsager i fem store murebaljer - ærter, gulerødder, cherrytomater mm. Samtidig oplever jeg at naboerne virkelig har taget ideen med hjemmedyrket mad til sig. Siden jeg begyndte at stille potter ud, har flere og flere gjort det samme.

Resultatet er en masse inspiration på kryds og tværs, større fællesskab i gården, glade børn, der er ved at sprænges af spænding når den første gulerod skal hives op og en bevidsthed om at ærter ikke gror i supermarkedet. Som udgangspunkt var mit projekt altså mit eget personlige, men som en direkte følge af det taler foreningens haveudvalg om at bygge trappestiger til gården, så der næste år kan dyrkes fælles grøntsager i flere etager.

Potentialet i enkeltmands-pottedyrkede grønsager kan ved første øjekast se småt ud, men det er i virkeligheden kæmpe stort: Jo flere der gør det, jo flere vil blive inspirerede, og de flere lokalt dyrkede grønsager vil betyde sundere fødevarer, mindre transport og dermed CO2-udledning, færre sprøjtegifte og en ny klogere generation, der bliver miljømæssigt ansvarsbevidste voksne. Alt sammen nogen der er direkte en del af en bæredygtig omstilling.

Spørgsmål / svar

Ole Lundberg | tir, 09/10/2013 - 20:12

Svensk tv havde en udsendelse række om næste samme tema, og her lykkedes det at dyrke en masse på meget lidt plads, jeg tror at det kan udbredes meget mere, hvis nogen satte en internet portal op med guidelinies og små konkurrencer