Kort fortalt

2 voksne 2 børn på 80% lærerløn med råd til økologi, hus og bil.

Projektet

Jeg bor på et nedlagt landbrug på 2 hektar med min kone og 2 børn på Norddjursland. Vi lever godt af en 80% lærerløn. Vi laver selv alt vores brænde til vores stenovn som vi laver mad på om vinteren og som også laver varmt vand. Vi har et lille hus der er godt isoleret med træfiber. Vi bruger 1800 KWh. el om året. Vi har solfanger til varmt vand om sommeren. Vi har vores egen køkkenhave som vi gøder med hestemøg fra en kollega, der er glad for at få ryddet op efter sine heste. Vi har fritgående høns, som har det så godt at 17 høns denne sommer er blevet til 73 uden rugemaskine. Vi køber økologisk mad i en indkøbsforening. Vi går i genbrugstøj. Vi køber ikke nye møbler. Vi rejser ikke langt væk på ferie. Vi har ikke fjernsyn og vil ikke have de nyeste smarte skærme som Ipads m.m. Når det er frostvejr skralder vi mad fra de lokale supermarkeder, dels til vores høns og dels til os selv. Vi spiser altid vores madrester fra aftensmaden de følgende dage. Når det regner meget har vi 2800 liter vand i 4 tanke for enden af vores nedløbsrør, som vi bruger til køkkenhaven.