Kort fortalt

Tang fra strandrensning, gylle og restprodukter fra lokal industri anvendes til produktion af grøn energi.

Projektet

Det danske og internationale samfund står overfor to store udfordringer på energi- og klimaområdet. For det første skal den menneskeskabte globale opvarmning begrænses. Dette kræver en reduktion i udledningen af drivhusgasser. For det andet vil den forventede globale vækst i de kommende årtier kræve markant større mængder energi. Det vil give knaphed i adgangen til de fossile brændsler, som i dag dækker hovedparten af samfundets energibehov.

Fossile brændsler som olie, kul og gas står i dag for ca. 80 pct. af Danmarks energiforbrug, og derfor er det et politisk mål i Danmark at gøre vores energisystem uafhængigt af fossile brændsler. Det er en voldsom udfordring, som vil præge vores samfundsudvikling de næste 40-50 år.

De vedvarende energikilders helt anderledes karakter er en særlig problemstilling, der udfordrer planlægningen. Hvor vi i dag henter vores energiressourcer fra enkelte centrale lagre i undergrunden, vil den vedvarende energiproduktion i langt højere grad være variabel, uforudsigelig og baseret på forskelligartet teknologi.

Groft sagt kan man sige, at biomassen skal udnyttes, hvor den er, og vinden når den er der, hvilket ikke nødvendigvis passer sammen med energiforbruget. Det vil stille store krav til energisystemets fleksibilitet og til en langt højere grad af lokal energiproduktion. Udfordringen kræver at vi alle påtager os vores del af ansvaret, også lokalt i kommunerne.

Dette er baggrunden for, at Solrød Kommune siden 1999 har arbejdet intensivt på at skabe en miljømæssig bæredygtig udvikling. Til det hører, at kommunen også har arbejdet seriøst med at løse klimaudfordringen. Bl.a. opstiller kommunens klimaplan fra 2009 nogle af landets mest ambitiøse mål for reduktion af drivhusgasudledningerne – 50 % i 2025.

Til opnåelse af de kommunale klimamålsætninger peges der både i Varmeforsyningsplanen og især i Klimaplanen på en række muligheder for reduktion af drivhusgasserne. Et af initiativerne i klimaplanen er opførelse af et biogasanlæg, hvor der produceres CO2 neutral energi baseret på lokale biomasseressourcer, der er velegnede til brug i et biogasanlæg, og som efter behandling på anlægget vil kunne udbringes på landbrugsjord.

Som konsekvens heraf er der således gennemført en undersøgelse af grundlaget for at etablere et biogasanlæg, der kan levere CO2 neutral og vedvarende energi. I undersøgelsen er der fokuseret på anvendelse af lokale materialer, der er velegnede til udrådning i et biogasanlæg.

Solrød Kommune er beliggende ud til Køge Bugt. Køge Bugt er ligesom mange andre kystnære farvande i Danmark næringsrig, hvilket fører til en øget produktion af tang. Det betyder, at en stor mængde tang, hvert år vaskes op på stranden, hvor et tykt tæppe af rådden og ildelugtende tang sommetider dækker store dele af kystområdet. I Solrød har man derfor siden 2009 renset stranden for opskyllet fedtemøg, hvilket har medvirket til at løfte den rekreative oplevelse af stranden betydeligt.

En af de absolut væsentligste miljøgevinster ved fjernelse af tang, er reduktion af kvælstof og fosfor, og dermed en forbedring af både vandkvaliteten og havmiljøet. Undersøgelser viser, at fjernelsen af tang i Solrød, Greve og Køge Kommuner alene vil kunne reducere mængden af kvælstof og fosfor med hhv. ca. 62 tons og 9 tons - om året. Dette vil svare til langt størstedelen af de forventede reduktionskrav for hele Køge Bugt inden 2015 i de kommende Vandplaner. Muligheden for anvendelse af tang fra Solrød, Greve og Køge kommuner til produktion af biogas er således blev undersægt nærmere.

Undersøgelsen omhandlede ligeledes mulighederne for brug af organiske restprodukter fra lokal industrier samt husdyrgødning fra nærliggende landbrug. Bl.a. producerer virksomheden CPKelco, store mængder organiske restprodukter fra produktionen af pektin og carrageenan baseret på henholdsvis citrusskaller og tang. Disse restprodukter har været relevante at undersøge i forhold anvendelse i et biogasanlæg.

Resultatet af undersøgelsen viste, at det er muligt at etablere et biogasanlæg med en sund økonomi samtidig med at der vil opnås væsentlige miljøfordele ved opførelsen af anlægget. Der er især følgende miljømæssige fordele ved etablering af biogasanlægget:

- Produktion af grøn energiressource
- Reduktion af lugtgener fra standen gennem fjernelse af tang.
- Årlig reduktion på 62 tons kvælstof og 9 tons fosfor fra Køge Bugt fra fjernelse af tang.
- Forbedring af vandkvaliteten i Køge Bugt
- Produktion af biologisk gødningsmateriale.
- Samlet reduktion af drivhusgasser på ca. 40.500 tons CO2 – årligt.

Dette er udgangspunktet for det biogasanlæg, som Solrød Kommune arbejder for at etablere, og som forventes at stå klar til drift ved udgangen af 2014. Anlægget vil levere grøn energi til forbrugerne, og forventningen er, at biogasanlægget alene vil kunne levere ca. 60 % af kommunens samlede reduktionsmål frem imod 2025. Biogasanlægget er derfor en absolut væsentlig årsag til, at Solrød kommune har mulighed for at påtage sig sin del af ansvaret.

Projektet støttes af EUs initiativ for mobilisering af lokale energiinvesteringer (MLEI - Mobilizing Local Energy Investments), der er en del af paraplyprogrammet Intelligent Energy Europe, idet der blandt andet ses et perspektiv i anvendelse af nye biomasseressourcer som tang til energiformål.

Vi mener således, at biogasanlægget, blandt mange andre spændende projekter, er et fremragende eksempel på en løsningerne af de udfordringer vi står overfor på klima- og energiområdet, hvor man udnytter lokalt tilgængelige biomasseressourcer til produktion af lokal grøn energi i samarbejde med lokale virksomheder, borgere og myndigheder, og dermed hvordan man som offentlig myndighed kan bidrage til omstilling til et bæredygtigt samfund.

Spørgsmål / svar

Ole Lundberg | søn, 08/25/2013 - 16:46

Hvordan med gødningsværdien efter afgasning og udtrækning af pektin samt andre nytte produkter?
Hvor meget tang kan der forventes at blive produceret, altså den mængden der kan høstes?
meget sympatisk projekt med flere anvendelse muligheder.
Kan tang anvendes som foder til dyrehold?

Intet profilbillede
Solrød Kommune | tor, 08/29/2013 - 12:59

Hej Ole,

Mange tak for dine spørgsmål og din interesse.

Gødningsværdien forventes at være på niveau med gylle. Fordelen er en bedre fordeling af nærringsstoffer, samt at den afgassede biomasse optages bedre end rågyllen. Det betyder for det første, at udvaskningen af kvælstof reduceres, og at landmanden dermed får større gødningsværdi, men også at lugtgener reduceres betydeligt.

Vi høster ikke tang, idet vi alene anvender, hvad der bliver skyllet op på stranden. Flere steder i østersøregionen forskes der i mulighederne for at dyrke og høste tang til energiformål, men det er ikke tilfældet her. Vi kommer til at samle ca 7.500 tons tang op årligt.

Jeg skal ikke kunne sige, om visse typer af tang kan anvendes som foder. Den tang, der skylles op i Køge bugt er typisk brunalger mv. (fedtemøg) og Ålegræs. Algerne kan ikke bruges. Ålegræs er jeg mere usikker på, men jeg tvivler... :)