Kort fortalt

De mindste borgere i samfundet skal beriges med den naturlige gave, glæde og viden, der gør at de og deres voksne kan leve bæredygtigt.

Projektet

Når man først en gang har set børn fra daginstitutionerne udfolde sig i Skolehavernes naturskønne område, hvor de leger og oplever, dyrker grøntsager, passer høns og oplever dyr, lærer om naturens kredsløb og om hvor maden kommer fra når de laver mad over bål - og ser den glæde og det lys de får i øjnene ved at deltage i et sådant forløb fra forår til vinter - så får man en glad begrundet tro på at det faktisk kan lade sig gøre at skabe et bæredygtigt samfund for fremtidens generationer. Når man oplever dette mærker man at i bund og grund, er vi mennesker gennem tusinders års evolution "kodet" til at leve naturligt og bæredygtigt - det beriger os det glæder os.

Et bæredygtigt samfund - hvor vi og de kommende generationer kan skabe og vedligeholde et bæredygtigt samfund, og hvor det sker i et afsæt der ikke kun bunder i den tvungne nødvendighed men dybt følt og begrundet i den naturlige glæde der ligger dybt forankret i os - i vort samvær og glæde ved naturen og dermed den glæde det er at kunne leve på en måde der er tæt forbundet med denne og glæden ved den gensidige omsorg der udspiller sig ved et fornuftigt omgang med naturen og dens resurser.

Men at kunne skabe et samfund der er bæredygtigt kræver mere end blot nogle få tager (de rigtige bæredygtige) beslutninger om at fremtiden skal skabes på et bæredygtigt naturligt grundlag – det kræver at der i samfundet er en udbredt viden, dybt indlejret og oplevet blandt samfundets borgere – om hvordan vi helt elementært kan være og agere i et bæredygtigt samspil med naturen og dens resurser.

For uden denne indlejrede grundlæggende viden og følelse af at det er det rigtige at gøre, får ”leaders no followers” - uden denne grundlæggende indlejerede viden – denne fælles ”habitus”, vil vi ikke sammen have kompetencer og vilje til at kunne (gen)skabe det bæredygtige samfund. Uden denne habitus bliver presset på beslutningstagerne ikke stort nok til at omstillingen sker.

At etablere denne grundlæggende fælles viden og glæde med afsæt i et fornuftigt og glædesfyldt samvær med naturen som ”altings moder” - er i dag mere og mere åptrængende, da ca. 80% af børnene i Danmark fødes i byerne og deres forældre er to til tre generationer væk fra naturens og landbrugets fortælling.

Hermed er der opstået et hastigt eskalerende kulturelt skabt videnstab, hvor vore børn ikke mere får grundlaget for vores og deres (naturlige) eksistensmuligheder ind med modermælken. Efter den urbane tilflytning er eskaleret, er naturens fortælling ved at gå tabt, da oplevelsen af naturen og dens grundforudsætninger for vores liv med den tilhørende glæde, undren og tilhørende vidensformidling - ikke mere er present i vores børns opvækst.

En situation som vi har tæt inde på livet har i Københavns Skolehaver, hvor der hver uge kommer omkring 1.000 skolebørn og 150 børnehave og vuggestuebørn (ca. 22.000 børnebesøg om året) – der dyrker og lærer og leger sammen med naturen og med den ”faglighed” de skal lære, opleve og erfare - lærer de den i og med naturens præmisser, kredsløb og forståelse af bæredygtighed – en lærings- og social samværsform, som jo i øvrigt har vist sig at have en lærings og trivselsmæssig effekt, der som regel er større/bedre, end når undervisning og oplevelserne er indestængt i et klasselokale og i en daginstitution med gummilegeplads og for små rum til børnene.

Vor erfaringer og oplevelser er at der blandt byens børn bliver en mindre og mindre ”forforståelse” og kendskab til naturen, dens kredsløb og dens fænomener og dermed og vores muligheder for at kunne (over)leve bæredygtigt .

Derfor startede vi projektet ”Skolehaver og naturforløb for de småeste”, hvor vi gennem tre år nu har udviklet pædagogiske metoder og praksisser, hvor børnene i de omkringliggende daginstitutioner får et tæt forhold til og glæde ved naturen og dens begrebsverden i et forløb fra forår til sent efterår – med leg og læring og hvor de dyrker jorden og høster – laver mad i naturen af det høstede, undres over og finder ud af at omgås og forstå naturen, dyrene, bierne, hønsene m.m.m. – mærker glæden når naturen sætter mangfoldige farver og former med alle sine blomster og frugter, lytter og dufter til naturens lyde dufte og bruger alle sanser i deres oplevelser og læring - ja en pædagogisk praksis med læring og leg, som al forskning viser er en optimal måde at tilegne de tidlige vigtigste livserfaringer og viden på – og som møder barnet i den periode af deres liv hvor de faktisk er allermest modtagelige for opbygge viden og erfaringer. Og hvor vi sætter de naturlige rammer for hvad børnene oplever, undres over, leger og lærer – i kontrast til bybørnenes daglige oplevelser med asfalt, beton, trafik og sikre ”gummilegepladser” og samvær i for små indelukkede lokaler i deres daginstitutioner.

Det har været en grundlæggende præmis for projektet, at dette ikke blot gav børnene ”tivolificerede” koncepttuerede engangsoplevelser som en forbrugsvare - eller var tidsbegænsede koncepter bygget op om tidens (mad)trend, eller blot et højbed i hjørnet af asfaltlegepladsen - men at der er tiden og mulighederne (naturen og personale), der giver børnene den varige gave, at de med deres umiddelbare naturlige glæde over naturen kan tilegne sig den nødvendige forforståelse, der gør at de får grundlaget for den ”habitus” - og som gør at der er godt fundament for deres videre vidensdannelse, i en dannelsesretning mod det bæredygtige samfund.

At projektet også bidrager med andre positive effekter såsom større skoleparathed – mulighed for tidlig lyst til brug af sprog og naturlige begreber at begribe med – sund og naturlig bevægelse – maddannelse – gode og med glæde indlevet naturlig viden og forforståelser der kan bygges videre på i en tidlig oplevelse og forståelse af en begrebsverden som al senere viden og sprog de møder af er udsprunget af (naturen) – at det har en enorm indflydelse på forældres syn på naturen, ved at de oplever børnenes glæde ved det naturlige, da det fylder utroligt meget i børnenes liv når de har været i Skolehaverne – gør det kun mere vigtig at få udbredt således at alle ”urbanramte” børn kommer i kontakt med naturens glæder og kredsløb – og opbygger den nødvendige forståelse for at kunne skabe deres fremtidsmuligheder som borgere i det fremspirende bæredygtige samfund.

Og det er det projektets videre liv handler om - udbredelse.

Vi har udviklet de pædagogiske metoder og praksisser der nemt kan anvendes.
Vi ved hvilken viden der kan leges og læres.
Vi kan gøre vor viden og erfaringer praktiske anvendelige i mange forskllige sammenhænge – blot der er børn, noget jord og natur samt vidende formidlingspersoner med pædagogisk indsigt.
Vi kender de muligheder og barrierer der er for at få samspillet mellem institutioner og natur- og bæredygtighedsdannelsen til at spille sammen.

Nu skal vi sørge for at alle de ”urbanramte” børn får lov at får naturens og bæredygtighedens gaver og viden.

Men det kommer ikke af sig selv. Der skal et betydeligt pres på vore beslutningstagere og være en stor personlig foretagsomhed blandt os borgere i det nuværende ikke bæredygtige samfund, for at bringe projektet ud i livet - for at vore børn kommer tæt på naturens glæder og gaver som en ”barnerettighed” i deres opvækst – en rettighed til at tilegne sig den habitus der gør at de i fremtiden kan skabe, udvikle og vedligeholde et bæredygtigt samfund som alla kan ”blomstre” i – og her håber vi at mange vil være med til at gøre en forskel. Du kan læse nedenunder hvordan du/I kan deltage.

Eller som Einstein udtrykte det:

”uden at ændre vores måde at tænke på, kan vi ikke løse de problemer, vi har skabt med vores måde at tænke på”

og begrundet med de Dansk Skolehavers fader P. W. Lindholms (1856 – 1934) udtalelse:

”det største hensyn skyldes børnene”

Gorm Friborg

Københavns Skolehaver
Bispebjerg bakke 8
2400 København NV
www.kbhskolehaver.dk

mail og tlf. vedr. projektet:
skolehaver@gmail.com
24 66 13 82

Projektet er støttet i 2013 af friluftrådet.