Kort fortalt

På 30 år har vi skabt en økologisk og delvist selvforvaltende landsby i Torup. Metoden er enkel og kan bruges i andre lokale sammenhænge.

Projektet

Den økologiske Landsby i Torup ved Hundested fylder snart 25 år.
Her bor omkring 120 voksne og 60 børn på 7 ha byzone og 7 ha landzone.
De bor i forunderlige og spændende huse, som overvejende er bygget af økologiske og bæredygtige materialer som ler, halm, muslingeskaller, hør, avispapir og træ. Energien fås bl.a. fra vindmøller, solfangere, solceller, passiv solvarme, jordvarme m.m.
Mellem husene er der masser af træer og planter, små grønne rum og stier, hvor børn løber og leger, og hvor voksne mødes eller arbejder. Her er et utal af dyr og planter og beboerne kan i dag glæde sig over en høj grad af arts- og systemdiversitet.
I landzonen dyrkes der grøntsager på friland og i drivhus, der holdes køer, høns og ænder, og på 2 af markerne fordampes spildevandet fra landsbyens beboere via de store pilerensningsbassiner, og her - dybt inde i pilen - finder vi den årligt tilbagevendende Himmelstormfestival.
Jorden mellem husene er fælleseje, så børn og voksne færdes overalt i landsbyen. Her er et leben og et netværk af fællesskaber omkring; fælleshus, bilklubber, kørselsordninger, grønsagsdyrkninger, kunstnerfællesskaber, selvstændige erhvervsdrivende og lokale arbejdspladser som skole, børnehave, dagpleje, brødfabrik, butik, træfælderfirma, gartneri, tømreværksted, yogacenter, behandlere, stråtækker og bogby.
Alt dette (og mere til) er skabt af beboerne, som i tæt samarbejde med kommune, statslige fonde, privat financiering, grønne banker, lokale håndværkere, virksomheder og foreninger har realiseret Danmarks mest bæredygtige landsby med et lavt CO-2 forbrug.
Landsbyen er organiseret med medlemsmødet (4 gange årligt) som øverste myndighed og beslutningstager, men i praksis styres og udvikles landsbyen gennem et utal af grupper, som med hver sit kommissorium og udstrakt grad af frivillighed og selvbestemmelse udvikler deres område til landsbyens bedste. Gennem 30 år (planlægningsfasen tog omkring 6 år), har der således været mere end 100 forskellige arbejdsgrupper
Den bedste måde at forstå landsbyen på, er at se den som et ungt og intelligent væsen, der langsomt vokser sig større og som netop nu er fysisk, socialt og kreativt engageret både internt og lokalt i Halsnæs .

Spørgsmål / svar

Niels Peter Borgen Nielsen | lør, 08/31/2013 - 18:21

Et interessant perspektiv på en historisk oversigt!
Men hvad vil dette projekt fremadrettet ift. omverdenen.... udvidelser?... nye projekter?

Intet profilbillede
Økologisk Landsbysamfund | søn, 09/01/2013 - 17:48

Projektet har undervejs udviklet en god model, som kan anvendes i andre sammenhænge, en model som fokuserer på organiseret udvikling af lokale miljøer. En model, som har baggrund i 30 års erfaring. En model som beboerne kan formidle og videregive, bl.a. til de mange kommuner, der gerne vil etablere økologiske - eller selvforvaltende omåder. De kan få kvalificeret hjælp til projektet. Vi kan hjælpe med at organisere deltagerne, så projektet får større mulighed for at overleve.
Leif Hierwagen

Intet profilbillede
matawan baiocchi | søn, 09/01/2013 - 15:21

Det er en sukcesfuld eksempel af praktiske idealister som gjorde deres del for omstillingen til bæredygtig fremtid lokalt og globalt. Hvad er de største udfordringer, hvis man vil følge eksemplet?

Intet profilbillede
Økologisk Landsbysamfund | søn, 09/01/2013 - 22:19

De 2 største udfordringer er organisationen på den ene side: Den skal være nogenlunde entydig og retfærdig, men også effektiv og fleksibel.
og på den anden side drejer det sig om deltagernes accept af at ting kan gøres på mange måde, at andre har andre meninger og at fællesskabet som oftest er klogere end en selv. Resten er strategi og arbejde.