Kort fortalt

Sanker er et deleforum for offentlig og privat sankning af ressorucer i natur og haver. Målet er at sikre udnyttelse af ressourcerne bedre.

Projektet

Sanker projektet består af en gratis App, en hjemmeside og en Facebook gruppe.
Appen er krumtappen i projektet. Den består af et kort, hvorpå man kan oprette sine egne emner som kan sankes, og se de emner som er oprettet af andre brugere.
Sankeemnerne er inddelt i følgende kategorier: Frugt, Nødder, Bær, Brænde, Jagt, Fiskeri, Urter og Svampe.
På hjemmesiden findes de samme funktioner som på Appen.
Derudover Findes følgende faner:
Hvad er at sanke: Her kan man læse om etik og lovgivning for sankning. Desuden vejledning til oprettelse af sankeemner.
Hvad kan du gøre: Her kan downloades filer til brug ved udbredelse af kendskabet til Sanker.
App: Her findes links til download af Appen, samt vejledning i brug af Appen.
Kontakt/Presse: Her findes links til presseomtale, link til Faceboksiden og email-adresse.
På Facebook postes sankeemner, billeder, opskrifter og artikler relevante indenfor emnerne bæredygtighed og udnyttelse af ressourcer.
Formål med projektet:
-Udnyttelse af ressourcerne i private haver. Alene frugt spildes der for 50 mio. kr. af årligt.
-Øget kendskab til og udnyttelse af spiselige planter som findes i den vilde natur omkring os.
Sanker kan benyttes af alle haveejere som er villige til at dele overskud fra egen have.
Alle danskere kan bruge Sanker til at finde og dele spiselige planter mm. i naturen.
Sanker kan hjælpe mindre bemidlede med et ikke ubetydeligt indhug i madbudgettet.
Når vi udnytter de ressourcer som findes i haver og natur, bliver der behov for mindre konventionel produktion, hvorved energiforbruget nedsættes.