Kort fortalt

Dette er en film om det biodynamiske landbrug Thorshøjgaard, der begejstrer både gourmand og menigmand, men myndighederne truer med lukning!

Projektet

Så Meget Godt i Vente er ikke blot en film, men også et politisk projekt, der ønsker at udbrede biodynamisk landbrug og kendskabet til det.

Filmen følger Niels Stokholm og hans kone Rita, der sammen har det biodynamiske landbrug Thorshøjgaard, som de driver i overenstemmelse med planeternes positionering og efter en serie gamle principper. Koracen oprindeligt rødt dansk malkekvæg, som de holder på gården er også gammel. For flere tusind år siden var det endda den mest almindelige korace i Danmark. Nu er der kun 300 tilbage af dem. Men på Thorshøjgaard trives de i bedste velgående - ligesom en masse andet flora og fauna. Thorshøjgaard og andre biodynamiske landbrug har således beviseligt højere biodiversitet end både konventionelle og økologiske. For biodiversitet trives kun, hvis de der driver landbrug ønsker det. Og på Thorshøjgaard ser Niels og Rita naturen som et gode, og ikke som noget, der skal bekæmpes for profit. Det giver ikke bare en højere biodiversitet, men også bedre produkter. Mælken fra køerne indeholder 6 gange flere omega-3 syrer end konventionelt og økologisk fremstillet mælk. Rene Redzepi, Claus Meyer, Jesper Møller og Rasmus Kofoed står alle i kø for at bruge de produkter, der kommer ud fra Thorshøjgaard på deres verdensklasse restauranter.

Men ikke alle er lige begejstrerede for Niels og Ritas måde at være i kontakt med naturen på. På grund af de bureaukratiske krumspring, som Økologikontrollen kræver af dem, kan gården være lukningstruet.

Vi har med andre ord en situation, hvor myndighederne gør det besværligt for dem, der ønsker at drive biodynamisk landbrug, i stedet for at hylde dem. Det er ikke vejen til omstilling. For det skulle jo helst være som Niels siger - at han ikke er en af de sidste til at drive biodynamisk landbrug, men en af de første.