Kort fortalt

Resecond er verdens første fysiske byttebutik, hvor kvinder kan bytte kjoler med hinanden på abonnementsbasis.

Projektet

Resecond er en drøm og en vision: Om en verden, hvor man giver for at få, og hvor man deler dét, man har elsket med andre, så det kan blive elsket videre. I stedet for at blive gemt væk og glemt.
Vores drøm er, at der skal være Resecond butikker overalt i verden, hvor kvinder kan mødes og dele deres historier om deres kjoler og inspirere hinanden til at genbruge verdens ressourcer.
Konceptet bag vores butik er meget enkel: I stedet for at købe nyt, kommer du med de kjoler, du aldrig får brugt igen ­og bytter dem til andre smukke kjoler, som ellers også ville blive glemt.

En sidegevinst med projektet e, at kvinderne bruger omkring en time i butikken, hvor de taler om bæredygtighed og selvfølgelig deres kjolers historier, som er et stort omdrejningspunkt i Resecond, da vores kjoler ikke har en prisseddel, men et stamtræ, hvor man kan læse kjolernes historie.

Resecond opfylder dermed 3 ud af 10 megatrends: Bæredygtighed, Community og Deleøkonomi.