Kort fortalt

Hvordan voksne kan inspirere børn og unge til bæredygtig omstilling af dem selv, deres skole og vores samfund.

Projektet

Siden 2007 har Energiakademiet undervist mere end 10.000 folkeskole- og gymnasieelever i bæredygtig omstilling på Energi Camp (for folkeskoleelever) og Energi Safari (for gymnasieelever). Udgangspunktet er det gode eksempel fra Samsø som Danmarks vedvarende Energi Ø, men bæredygtig omstilling kræver meget mere end teknologi og hardware. Derfor arbejder vi hele tiden med, hvordan vi kan lære børn og unge om det eksistentielle valg, vi alle har i forhold til vores fælles fremtid, og om fællesskab, ejerskab og lederskab, som alle er afgørende elementer, hvis omstillingen skal lykkedes. Vi videregiver viden om, hvordan omstilling er mulig i praksis via eksemplets magt, historiefortælling og en inddragende og åben tilgang til læring.

Uddannelse for bæredygtig udvikling er et felt under udvikling, og det er ikke kun børn og unge, men også voksne – herunder ikke mindst lærere, pædagoger og undervisere – som med fordel kan lade sig inspirere af nye måder at inddrage de næste generationer i omstillingen på. Bæredygtig omstilling er betinget af det enkelte menneskes tilvalg, og det foregår lokalt – på daginstitutionen, i skolen, i hjemmet og på arbejdspladsen. Vores omfattende arbejde med undervisning og oplysning om vedvarende energi og bæredygtighed i praksis er støttet af Energifonden, og flere og flere skoler efterspørger et besøg på Energiakademiet.

Vores erfaring er, at det er afgørende for omstillingen at få involveret andre med udgangspunkt i deres liv og hverdag, og derfor starter al undervisning på Energi Camp og Energi Safari med, at vi på forhånd har spurgt eleverne om, hvad de ved og ikke ved om vedvarende energi og bæredygtighed. Vi ved også, at det er nødvendigt med nye fortællinger, som børn, unge og voksne reelt kan forholde sig til, og som giver ahaoplevelser og mening. Omstillingen skal have en kulturværdi både i lokalområdet og for den enkelte, for hvis det kun er teori, tal og fakta kan folk ikke fortælle om og for alvor relatere sig til det. Vores undervisning og oplysning fagfordeler ikke nørderne og de boglige, men inddrager alle, hvilket er en af udfordringerne med omstillingen. At få alle med kræver, at vi adresserer spørgsmålet ”what’s in it for me”. Når vi f.eks. siger til eleverne i en skoleklasse, at op mod to tredjedele af dem kommer til at arbejde med bæredygtighed, tror de alle sammen, at de skal være ingeniører – og det er tankevækkende, at ingen tror, de skal være designere, skolelærere eller håndværkere.

Vores undervisningstilbud er et alternativ til den klassiske og teoretiske undervisning, der foregår i klasselokalet, og netop blandingen af det faktuelle og teknologiske med det praktiske og det personligt involverende skaber engagement og giver mening for den enkelte på helt nye måder. Der er brug for mange flere alternative muligheder for at undervise og oplyse om bæredygtig omstilling, for at alle i de næste generationer kan bidrage til at skabe fremtidens samfund. Det kræver, at vi forankrer den viden, vi og mange andre ildsjæle har i dag, i en helhedsorienteret opfattelse af og tilgang til bæredygtig udvikling.