Kort fortalt

Et nyt festivalkoncept, der giver plads til at lære, dele viden og 'showcase' bæredygtige løsninger i et fantasifuldt univers.

Projektet

Konceptet adskiller sig markant fra, hvad vi tidligere har oplevet herhjemme på festivalfronten. Det er en blanding mellem en konference og en festival, der selvfølgelig udtrykker sig gennem de velkendte discipliner: samvær, mad, drikke, dialog, musik, performance, oplæg og overraskelser. Ud over at nyde musikken og interaktive oplæg, skal vi også aktivt bidrage med egne tanker og ideer. Der vil også være lejlighed til at skabe netværk og starte egne bærdygtighedsprojekter, faciliteret af proceskonsulenter. Denne vigtige del af festivalen kaldes co-creation, og møderne kan måske skabe nye kanaler for forandring globalt set. På festivalen får du adgang til førende videnkilder inden for både miljømæssig og social bæredygtig udvikling. Men du får også tankevækkende filmoplevelser, musik, som giver genlyd – og sund, økologisk mad. My Favourite Planet er din chance for at være med til at præge fremtiden – og styre den i en bedre retning. My Favourite Planet lægger også op til, at relevante virksomheder kan bidrage og blive en integreret del af festivalen. Det bliver en unik mulighed for at få afprøvet bæredygtige produkter og teknologier blandt et dedikeret og nysgerrigt publikum - fremtidens brugere.