Kort fortalt

Den absolut største forskel kan gøres gennem vores måltider. Vi leverer inspirationen til fremtidens bæredygtige mad med medfølelse.

Projektet

En ændring af vores madvaner vil for alvor styrke den grønne omstilling, og med den enorme rolle produktionen af fødevarer spiller i forbindelse med forurening, vandforbrug, udledning af drivhusgasser mm. må man erkende, at en grøn omstilling ikke er en grøn omstilling, før den også inkluderer vores fødevareproduktion og forbrug.

Vi starter den grønne omstilling på vores tallerkner, og vi inviterer dig til at spise med, finde inspiration og søge råd hos os. Helt konkret deler vi opskrifter og madbilleder samt viden om og gode grunde til at spise grønt. Det gør vi både på de sociale medier og ude på gaden, hvor vi inviterer til og deltager i arrangementer, hvor vi kan møde folk og få en snak om maden.

Al vores mad er helt fri for animalske produkter, hvilket gør, at den bl.a. kun udleder en ottendedel så meget drivhusgas og forbruger langt mindre land og vand end den traditionelle danske kost. Og så er den tilmed både sund og lækker.

Det er ikke den umiddelbart mest populære omstilling, men det er den klart mest effektive, og vi leverer inspirationen, der gør fremtidens mad så lækker, at du ikke kan tro din egen tunge.

Det er vores vej til en bæredygtig fremtid, hvor vi spiser mad med medfølelse.

Vi henvender os til alle, der vil gøre en reel grøn forskel for en bedre fremtid for os alle.