Kort fortalt

Brinkholm er et økologisk landbrug der drives som andelsselskab. Gården producerer bl.a. grøntsager, korn og honning.

Projektet

LandbrugsLauget Brinkholm er siden 2001 drevet som andelsselskab med omkring 500 andelshavere. Brinkholm er en 4-længet gård med 35 hektar marker og adgang til Tryggevælde Å, hvor der kan fiskes. Landbruget har været økologisk siden 1995. Der dyrkes grøntsager, som bl.a. leveres i grøntsagskasser, og korn som males til mel og som der brygges øl på. Brinkholm har også produktion af æg og honning, og byder på forskellige aktiviteter og arrangementer med fokus på udvikling af bæredygtigt landbrug.