Kort fortalt

Økologiske landmænd lægger klimahandlingsplaner for deres gårde. Målet er klimaneutral og fossil-fri økologisk landbrug.

Projektet

"Klimahandlingsplaner på bedriftsniveau" er et projekt med fokus på at gøre klimastrategien og visionen om klimavenligt, økologisk landbrug så konkret som muligt. Det sker ved at besøge økologiske landmænd og udvikle klimavenlige tiltag, så de bliver enkle og overkommelige at implementere på de enkelte bedrifter. Formålet er at udvikle værktøjer, der understøtter landmænd i at vælge klimavenlige løsninger, således at udledningen af drivhusgasser mindskes, energiforbruget falder og kulstoflagringen i jorden øges.

Energibesparelser, mere græs i sædskiftet, som binder kulstof (CO2) i jorden samt færre og længere-levende dyr er nogle af de effektive klimatiltag, eksempelvis mælkeproducenter kan gøre. At skifte majs ud med græs er et andet. Majs reducerer metanproduktionen i vommen hos koen, til gengæld tærer dyrkningen af majs på kulstofindholdet i jorden. Derfor er dyrkning af majs total set klimabelastende. At skifte majsen ud med græs er derfor et effektivt klimatiltag.

"Klimahandlingsplaner på bedriftsniveau" begyndte i 2010 som et pilotprojekt finansieret af af Fonden for Økologisk Landbrug. Projektet var et samarbejde mellem Økologisk Landsforening og Økologisk Rådgivning/Gefion. Pilotprojektet sluttede med udgangen af 2012, men arbejdet med at hjælpe økologiske landmænd med at lægge klimahandlingsplaner kører videre som et rådgivningstilbud på markedsvilkår. Thise Mejeri og dets 80 andelshavere er blandt kunderne.

Klimahandlingsplaner på gårdniveau er et af flere led i en samlet klimastrategi for dansk økologi. En strategi, der ultimativt sigter mod klimaneutral økologi. Ved året udgang har samtlige mælkeproducenter, der leverer mælk til Thise Mejeri fået lavet en klimahandlingsplan og en række andre økologiske landmænd har også lagt klimaplaner.

Der er allerede i dag økologiske gårde med malkekøer, som er helt CO2-neutrale. Det kan kun lade sig gøre ved at supplere landbruget med grøn energiproduktion. Men selv gårde uden vindmøller, solceller eller biogasanlæg har opnået CO2-reduktion på over 20 pct. ved at optimere bedriften på klimaområdet. Det sjove er, at tiltag, der sparer klimaet for CO2, ofte også betyder, at landmanden sparer penge.

Beregningerne bag handlingsplanerne bygger på en model udarbejdet af det hollandske center for landbrug og miljø (CLM), med faglig støtte fra professor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet.