Kort fortalt

På Jepti kan du låne og dele. Vi tror på, at vi kan gøre en forskel i verden, ved at dele de ting, vi ejer, men ikke bruger tit nok.

Projektet

En boremaskine bruges kun 12 minutter samlet i dens fulde levetid. En bil bruges i gennemsnit 2 timer dagligt, og står altså stille resten af tiden. Det sker for rigtig mange af vores ting. I hvert hjem, og i enhver virksomhed i Danmark, står der ting, som ganske enkelt ikke bliver brugt nok. Samtidig er der altid, et eller andet sted, en person, der mangler det, du har stående.

Jepti er et website, der gør det muligt at du kan udlåne og dele de ting, du har stående derhjemme, gennem det vi kalder for ”mikroudlejning”.

Vores grundlæggende idé er, at vi kan få udnyttet det kæmpe potentiale, der er i, at vi ikke alle sammen behøver at eje alting. Alle de uudnyttede ting, som vi ser som kæmpe ressourcer, de skal frigøres og komme ud og arbejde, til både ejers og alle andres fordel.

Vores koncept er helt nemt og enkelt: du kan lægge de ting på sitet, som du vil leje ud til andre. Når der er en, der vil leje et af dine produkter, sender vi en forespørgsel gennem jepti systemet, som så skal godkendes af dig. Derefter laves en aftale, der sendes direkte til dig (udlejer) og lejeren. Der er i konceptet taget hånd om hele brugeroplevelsen, kontrakter og forsikring, således at det hele bliver til en god og tryg oplevelse.

Vi har lavet disse 2 videoer for at demonstrere konceptet:

http://vimeo.com/42276913
http://vimeo.com/59477471

Jepti’s succes er afhængig af, at der kommer produkter på sitet. Det er ny adfærd for danskerne, at man kan dele sine ting, til alles bedste, så det er en stor del af vores opgave at give Danmark kendskab til og forståelse for kollektivt forbrug. Kendskab og forståelse er det, vi bruger mest tid på, for at få folk med om bord på missionen. Vi skal have danskerne til at forstå ideen, og hvorfor vi skal gøre det sammen.

Vores hypotese er, at det er de produkter, der aldrig bliver produceret, som er de mest bæredygtige produkter.

Vi tror samtidig på, at det en endegyldigt vigtigt at der er en bæredygtig forretningsmodel bag konceptet. Vi har fundet ud af, at kombinationen af en stærk mission og vision + en økonomisk gevinst for brugerne, er noget, der er blevet taget vel imod i Danmark. Derudover er vi, som en forretning, i stand til at fortsætte med at videreudvikle den generelle brugeroplevelse og model. Brugerne forstår med det samme, at de her står med et værktøj, der kan mindske det kollektive forbrug, og hvor de kan være med til at gøre en langvarig og vedvarende forskel i verden.

Når vi kigger på verden, så er der en række problemer, der er affødt af, at vi producerer og producerer ting. I vores øjne sker dette uden at tage hensyn til, hvad der reelt er brug for.

Det er ikke alle mennesker, der absolut behøver at eje en højtryksrenser eller en trailer. Det giver simpelthen ikke mening, når vi ser på, hvor meget de egentlig bliver brugt. På den anden side ser vi Jepti som sund fornuft for danskerne.

Spørgsmål / svar

Intet profilbillede
Anker Toklum | fre, 08/23/2013 - 22:49

Spændende projekt.
hvor stor er løndelen til de ansatte? Bliver budgetterne og regskaberne lagt åbent frem ?
Bliver dele af indtægterne brugt til bæredygtige formål?
Bedste hilsener Anker