Kort fortalt

OJ Electronics udvikler og producerer intelligente løsninger, som sælges verden over, men for OJ handler det også om selv at "walk the talk"

Projektet

For OJ Electronics er cleantech mere end bare et image. For os understøtter cleantech vores ambition om at udvikle intelligente løsninger, som skal sikre maksimal komfort med mindst muligt energiforbrug. Vi har et ansvar overfor vores kunder, således at vi leverer de bedste og mest energieffektive produkter på markedet. Det udviser ansvarlighed overfor vore medarbejderes faglige kompetencer, og styrker vores evner til at imødekommer fremtidige krav fra markedet. Selvom vores ambition ikke kan løse alle verdens problemer, kan det sikre højere energieffektivitet, mindre miljøbelastning og mindre CO2-udledning globalt.

Project Zero
OJ Electronics er stolt over at være beliggende i et område med unikt potentiale takket være det store antal videns- og ingeniørbaserede virksomheder, der ønsker at gå forrest indenfor grøn teknologi. Det er netop grunden til at cleantech er blevet et førende tema i Sønderborg-området, som har indledt sit eget klimaprojekt: Project Zero.

Project Zero er en vision om at gøre hele Sønderborg-området CO2-neutralt i 2029. En bred vifte af banebrydende initiativer, som gennemføres af virksomheder, institutioner, uddannelsessteder og borgere, vil hjælpe Sønderborg-området med at opnå et nul. Og tingene er allerede godt i gang! Takket være Project Zero, arbejder lokale virksomheder sammen om at danne en stærk gruppe og gøre Sønderborg til et kraftcenter for cleantech. OJ Electronics er stolt af at bidrage til at nå dette fælles mål.

Som Zero Company, har OJ Electronics forpligtet sig til at reducere virksomhedens energiforbrug og CO2-udledning år for år, og har indtil videre opnået en besparelser på CO2 udledningen på over 50% indenfor el og varme, samt 15% på energiforbruget, siden vi startede projektet i 2010.

Vi vil opnå vores mål ved at fokusere på en miljørigtig adfærd, som for eksempel:

• Vi udvælger leverandører med fokus på bl.a. CO2 for at understøtte vores grønne vision
• Vi udvikler energieffektive løsninger til vores kunder
• Vi måler vores energiforbrug for at spare CO2
• Vi genbruger og sorterer affald
• Vi bruger vores ressourcer fornuftigt og sparer på el, vand og varme
• Vi inddrager vores medarbejdere i denne mission