Kort fortalt

Hotpaper sparede 75% på CO2 udledningen på et byggeri i Seden ved at isolere med genbrugspapir i stedet for mineraluld.

Projektet

Hotpaper er et fynsk firma, som specialiserer sig i isolering med genbrugspapir, som består af kværnede danske og tyske genbrugsaviser, der er tilsat mineralske salte for at gøre papirgranulatet modstandsdygtigt overfor brand.

Papirisolering er miljøvenlig isolering, og kan finde genanvendelse ved kompostering: papirgranulatet bliver til muld, imens de tilsatte salte indgår naturligt i jordens næringskredsløb igen.

Produktionen af papirisolering udleder 75 % mindre CO 2 end produktionen af mineraluld. Derudover er papirisoleringen emballeret i genanvendelig polyethylen, ligesom de træpaller, papirisoleringen leveres på, er returpaller.

Også transportens udledning af CO 2 ønsker vi at holde nede på så lavt et niveau som muligt, og vi forsøger derfor altid at finde frem til det transportfirma, der har den bedste miljøprofil.

Hotpaper anvender desuden kun FSC mærket træ til konstruktionen af gangbroer og ved loftlem, ligesom affaldssortering er en helt selvfølgelig del af Hotpapers virksomhedskultur.

Hotpaper har modtaget diplom for medvirken til bæredygtigt byggeri i Seden Syd fra Miljøforum Fyn. I den efterfølgende carbon footprint analyse af byggematerialerne til byggeriet i Seden Syd, udført af NIRAS A/S på vegne af Odense Kommune, fremgår det, at den totale CO2 udledning fra papirisoleringen fra Hotpaper er på 8.193 kg. Set i forhold til, hvor meget en tilsvarende isolering med mineraluld ville have udledt, nemlig 30.810 kg. CO2, har anvendelsen af papirisolering fra Hotpaper betydet en samlet besparelse på 22.616 kg. CO2

Spørgsmål / svar