Kort fortalt

en lokal og brugerbaseret indkøbsforening: få lokalt producerede, økologiske grøntsager & andre varer + fællesspisning, fordrag, ture, osv.

Projektet

Interesserer du dig for økologi og bæredygtighed? Kunne du tænke dig at være med i et fællesskab, hvor du modtager lokalt dyrkede, økologiske grøntsager og yder en lille indsats – f.eks. med pakning af grøntsager?

Hillerød Økofællesskab er en lokal, brugerbaseret indkøbsforening, der blev dannet i 2013. Konceptet for Hillerød Økofællesskab er inspireret af Københavns Fødevarefællesskab, og går ud på at lokale avlere leverer økologisk frugt og grønt til fællesskabets adresse, hvorefter medlemmer på skift mødes og pakker varer til aftagerne, der selv afhenter ugens grøntsagskasse. Det sker efter forudbestilling og betaling.

Derudover er der i fællesskabets rammer god mulighed for udveksling af opskrifter, afholdelse af fælles arrangementer m.m.