Kort fortalt

Flere overvejer om det skal have høns i haven. I Miljø- og EnergiCentret i Høje-Taastrup får de mulighed for over 1 måned at prøve hønsehold

Projektet

I Miljø- og Energicentret (MEC) har vi 7 transportable hønsehuse (hønsefræsere) som man kan leje for 200 kr incl. to høner.
Når vi synes høns er gode i haven hænger det sammen med at de omsætter organisk affald som de oparbejder til god gødning, har bedre leveforhold en burhøns, sikrer æg fra høns man ved har haft det godt, er et hyggeligt indslag i haven (ikke mindst for børnene), god anledning til nabokontakt m.v.
Mange er imidlertid usikre på om høns i virkeligheden nu også holder hos dem. Derfor er folk glade for muligheden for uforpligtende i en måned at kunne prøve at holde høns.
Skønsmæssig halvdelen ender med efterfølgende at bygge et hønsehus (hvad de i øvrigt også kan få vejledning om i MEC).
Projektet foregår i et samarbejde med beskæftigelsesprojektet Unge Øtofte som passer hønsene når de ikke er ude, kører dem ud og henter dem igen. Det er iøvrigt også dem der har produceret hønsefræserne.
Ordningen har kørt i MEC siden 1995.
Projektet gennemføres i samarbejde med Fjerkræavlerforeningen for Roskilde og omegn, der giver råd vedr. valg af hønserace, råd ang. hønsehus m.v.