Kort fortalt

Guidelines II er en bog der udkom i April 2013 som omhandler temaet miljøvenlig og bæredygtig mode.

Projektet

GUIDELINES II er udgivet med støtte fra Københavns Erhvervs Akademi (KEA) og Dansk Mode & Tekstil, men har ikke noget forlag bag sig. Bogen er skrevet og udgivet af 4 kvinder, der har arbejdet tværfagligt sammen i 20 år i perioder, fordi de som ildsjæle fastholder vigtigheden i at forholde sig til det ,vi alle sammen bruger hver eneste dag: 'Tøj og tekstiler'.
Bogen henvender sig til politikere, designere, forbrugere, journalister, indkøbere eller sælgere, der ønsker at få viden om og indsigt i ,hvad miljø er for en størrelse ifht tøj og tekstiler.

Bogen bruges som undervisning pt på KEA, men har potentiale til at nå ud til en langt større målgruppe. Forordet er præsenteret smukt af H.K.H. Kronprinsesse Mary.

Projektet blev startet op fordi mennesker i den vestlige verden, ikke har så stor forståelse for og indsigt i hvor deres tøj kommer fra og hvordan det er produceret. Design er forbundet med luksus, overflod, skønhed mm - og derfor ønsker forbrugere og designere, mediefolkosv, der befinder i denne verden ikke at blive konfronteret med al det negative og besværlige, der ligger bag.

Vores bud er at gribe det hele an på en lidt anden måde end set i de dokumentar film fra DR, Blod sved og T-shirts, feks.
Vi ønsker at bibevare følelsen af luksus omkring emnet for at lokke flere til at få interesse i det og arbejde mere seriøst med det.
Dernæst - som vi lærer vores børn at ægget kommer fra hønen og gulerødderne fra jorden, vil vi på samme måde gerne oplyse og lære både forbrugeren, men også producenten og designereren at al tøj kommer fra jorden. Derfor bør vores indkøb og brug af vores tøj ske med lagt større respekt og kærlighed til det enkelte stykke tøj. Jorden og dyrene kan desværre ikke bare blive ved med i en uendelighed at lægge ryg til at vi køber og smider ud i en uendelig trædemølle - der bare synes at køre hurtigere og hurtigere. Vi vil gerne at man får indsigt i og 'kæler' langt mere om alt fra dyrkningen af fiberen til det endelige design - på samme måde som på en Noma restaurant. At der skabes luksus på højt plan på alle områder.

Tøj og mode angår os alle. Det påvirker os alle på alle områder i livet - i lige så høj grad som vores fødevarer. Det er stadig de færreste, der tillægger tøj og tekstiler den værdi, som det fortjener. Og alt sker udelukkende for at forskønne os. Vi producerer, forbruger og kasserer uden omtanke. Og det ønsker vi at sætte spot på; men på en postivt, inspirerende og opmuntrende måde.

Spørgsmål / svar

Drude-Katrine Plannthin | fre, 08/30/2013 - 11:10

Det vil glæde os meget om medierne ville opdage 'os' og denne bog, selvom det ikke er så nemt tilgængeligt et område - så er det jo om ikke andet lige så vigtigt som den mad vi spiser.