Kort fortalt

Dyrkning af egne afgrøder i hjemmet. Grow-it-yourself koncept til mennesker som bor i etagebyggerier eller på begrænset plads.

Projektet

Vision:
At skabe og promovere et bæredygtigt og inkluderende alternativ til gør-det-selv kulturen omkring urbant havebrug, at bemyndige mennesker der har begrænset plads til at dyrke egne sunde frugter, urter og grøntsager, samt fremme nærmiljøer i byer og skabe glæde og overskud.

Mission:
At skabe et bæredygtigt og grønt produkt i urbant dansk design til overkommelige priser.

Produkt:
Som de første har vi skabt et brugerdefineret gro-det-selv produkt. Med udgangspunkt i den skandinaviske designtradition, har vi lavet et enkelt, lækkert og funktionelt design af en ny generation potter / containere til dyrking af frugt og grønt i hjemmet.

Potterne kan købes enkeltvis, og findes i 3 størrelser alt efter hvilke afgrøder der ønskes dyrket. Fælles for alle størrelser er, at de kan bruges alene som en almindelig potte, eller indsættes i et dertil indrettet stativ. Dette stativ er modificerbart fra brugerens hånd, og kan gøres større eller mindre alt efter plads og behov.

Hvert stativ kan indeholde maksimalt 20 af de mindste potter, 10 af de mellemste eller 5 af de største, men kan selvfølgeligt også kombineres, så brugeren får størst mulig variation, og selv kan bestemme hvilke afgrøder skal dyrkes. Stativet kan sættes op hvor som helst på f.eks rækværk, vindueskarme, radiatorer m.m. og kan benyttes både inden- og udendørs.

Potterne kommer ligeledes i forskellige farver, så brugeren også kan personalisere sit eget design. Brugeren kan flytte rundt på potterne, så de f.eks kan komme indenfor hvis der er nattefrost, spires ved radiator og sættes udenfor på stativ når planten er stærk nok, eller bare flyttes med solen. Krydderurter kan tages med til middagsbordet i sin potte, og stilles tilbage udenfor bagefter.

Dette er et produkt til den moderne og bevidste forbruger som bekymrer sig om økologi og nærmiljø. Et nyt design med individualiseringsmuligheder både i forhold til look, feel og use, og et livsstilsprodukt i forhold bevidsthed og omtanke for klima, sundhed og ikke mindst kvalitet og design. Arbejdet med planter er også en afslappende naturoplevelse, som det moderne urbane menneske ofte går glip af.

Samtidigt er det et produkt som alle interesserede ville have råd til, og som qua sit design ville kunne passe ind overalt.

Potterne vil kunne købes tomme eller fyldte med økologisk jord og frø alt efter ønske, og kan således bruges til både den erfarne urbane gartner, eller til nybegynderen som har ledt efter muligheder for at komme hurtigt igang med sundt hjemmerdyrk.