Kort fortalt

I samarbejde med Friluftsrådet skal Viborg Katedralskole nu gøres grønnere gennem en række projekter og kampagner.

Projektet

Et gymnasium er et sted med mange unge, og derfor et sted hvor man nemt kan favne bredt i sin vej mod en grønnere omstilling. Derfor er Viborg Katedralskole nu gået ind i kampen for en grønnere skole. Det gør vi i samarbejde med Frilufts rådet, men også med et bredt samarbejde blandt både elever og lærere.
Vi ønsker at skabe en større forståelse for, hvordan man som enkelt elev kan være med til at en hel skole bliver mere bæredygtig. Det kan samtidig med en gymnasiel uddannelse, også uddanne eleverne til at tage ansvar for hele vores verden, gennem viden og opmuntring til at tage del i kampen.
Det sker bl.a ved, at nogle af lærerne inddrager bæredygtige temaer i deres undervisning, ekskursioner til virksomheder/gårde hvor disse tanker også anvendes, affaldssortering, grønne fredags-barer, kampagner for bæredygtig transport til skole, flere udendørs opholdssteder med beplantning o.s.v.
Hele projektet skal føre til øget interesse fra eleverne, til at gøre en indsats, og forhåbentlig blive ved med at gøre en indsats efter deres studentereksamen.
Derfor kæmper vi for det grønne flag, og vi er godt på vej!

Spørgsmål / svar

Mads Boserup Lauritsen | søn, 08/18/2013 - 16:57

Tænker I at eleverne skal kombinere praktisk arbejde (gør det selv) og studier i de forskellige problemstillinger?

Som udgangspunkt har jeg egentligt mest tænkt at vores TagTomat-koncept var ideelt for folkeskoler og fritidshjem, men måske der kan udvikles til at indgå i jeres projekt på gymnasiet?