Kort fortalt

Økologi ud i alle kroge - også når det gælder events som f.eks. DHL-stafetten, hvor hver 5. ansatte i Lejre Kommune løber/går med.

Projektet

I Lejre Kommune menes det alvorligt, når vi siger ud i alle kroge, hvor det giver mening. Derfor skal økologi også ud i alle kroge, til events - f.eks. når Lejre Kommunes ansatte løber DHL-stafetten i Fælledparken med tusinder af andre.

De seneste to år har løberne fra Lejre Kommune fået løbetrøjer produceret efter en række bæredygtighedskriterier, boxen med papvin og kanelgifler bliver suppleret med en økologisk wrap med årstidens grønt og velkrydret kød og på trods af at 10 % af drikkevandet i Københavns Kommune tappes i Lejre medbringer vi vores egen 1.000 vandtank pyntet med banner og farverige høstgrønsager. Alle løbere får en drikkedunk produceret af ordentlige materialer påtrykt "Vores vand - din drikkedunk".

Alt sammen for at signalere overfor kommunens ansatte, at det er muligt at finde grønne løsninger på alle hverdagens gøremål.