Kort fortalt

I Miljø- og EnergiCentret i Høje Taastrup (MEC) kan man købe en række svanemærkede rengøringsmidler med pant og således sikre genpåfyldning

Projektet

Vi har længe haft fokus på hvordan man kan begrænse emballageforbruget og da der viste sig mulighed for det indgik vi et samarbejde med virksomheden Tepas Miljøhensyn. Således har vi i MEC lavet en lille butik hvor man kan købe svanemærkede rengøringsmidler som efter brug genpåfyldes.
Når man køber første gang betaler man et pant på 15 kr, der skal sikre at der er cirkulation af emballagen. Det drejer sig om flg. flydende produkter: toiletrens, cremesæbe, tøjvask, håndopvask, universal rengøring og afspændingsmiddel.
Priserne er (når bortses fra pantet) konkurrencedygtige med øvrige lignende produkter.