Kort fortalt

Stop Spild Af Mad bygger en bro mellem fødevaredonorer og alle Danmarks herberger, varmestuer, kvindehjem, asylcentre og lign.

Projektet

Selvom at madspild koster både på vores klima- og ressourceregnskab, løber Danmarks madspild årligt op på 540.000 tons og koster samfundet 16. mia. kroner.

I Danmark har vi over 6.000 hjemløse og antallet stiger i takt med den økonomiske krise. En undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at alene i Danmark lever 300.000 danskere under OECD's fattigdomsgrænse.

Hvis man bygger en bro mellem dem, som har overskudsmad og dem, som mangler maden, vil man både afhjælpe Danmarks gigantiske madspild samtidigt med vi at hjælper dem, som mangler mad.

Siden 2008 har forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad, Danmarks største bevægelse mod madspild, formidlet landsdækkende kontakt mellem alle Danmarks herberger, varmestuer, kvindehjem, asylcentre og lign. med fødevaredonorer som f.eks. store fødevarevirksomheder, bagerier som allerede begyndt at donere deres gode og friske overskudsfødevarer til hjemløse og socialt udsatte.

Maden doneres på eget ansvar og skal være 100% gratis tilgængelig for herberger, varmestuer, krisecentre, m.fl. Nogle gange henter herberger, varmestuer, m.fl. maden selv hos maddonoren – andre gange kan maddonoren selv komme ud med maden til dem. I alle tilfælde er der påkrævet en professionel håndtering af maden, hvor fødevaresikkerheden og transporten skal være i orden.

Man kan donere fx uåbnede konserves, uåbent juice, vakuumpakket og uåbnet mad (som har været opbevaret korrekt), osv. Dog modtager vi ikke mad, som er over sidste salgsdato.

Initiativet er forankret i samfundet, og selv om fødevareproducenter, grossiste og detailhandel kan håndtere fødevarerne professionelt, kan private danskere, foreninger, NGO’er og andre organisationer netop udbrede initiativet og skabe synlighed for initiativet blandt samfundet og potentielle fødevaredonorer.

Har man selv lyst og tid til at agere en fysisk bro mellem fødevaredonorer og modtagere (herberger, varmestuer, kvindehjem, asylcentre og lign.), for eks. ved koordinering, frivillig hjælp, mm, kan dette også lade sig gøre i for eks. samarbejde med fødevareproducenter, engros, detailhandlen, som kan stille mulighed for transport og professionel håndtering af fødevarer.

Virksomhedshjemmeværnet og Stop spild af mad from Kenneth Hemmingsen Ophus on Vimeo.

Se for eks. denne case med REMA 1000, som i samarbejde med forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad har videreformildet 14 tons god overskudsmad til tre Dansk Røde Kors asylcentre

Se også denne case med Unilever Food Solutions, som i samarbejde os har videreformildet tonsvis af god overskudsmad fra Copenhagen Food Fair til 32 københavnske herberger, værestedet og varmestuer: