Kort fortalt

Tilbudsaviserne revolutioneres med den yderst populære "eTilbudsavis"-app, som står bag hver 5. tilmelding til "Reklamer-Nej tak"-ordningen.

Projektet

Som børn af den digitale tidsalder, tænkte to unge iværksættere, Christian Birch (24) og Morten Bo (23), at de klassiske, trykte tilbudsaviser måtte kunne gøres smartere i en verden, der bliver stadig mere digitaliseret.

Og fra idé til udbredelse, gik det lynhurtigt. De skabte app'en "eTilbudsavis", som gør det muligt at læse og søge i tilbudsaviser digitalt, men også giver brugerne mulighed for at digitalisere indkøbslister og meget mere.

DANMARKS MEST POPULÆRE APP PÅ REKORDTID
Med flere end 725.000 downloads, er app'en blevet en af Danmarks mest populære apps - og det er uden at bruge en eneste krone på markedsføring!

Brugerne spreder nemlig "eTilbudsavis"-app'en til familie, venner og bekendte, fordi de elsker at kunne modtage tilbudsaviser, men på en digital måde, der ikke fylder postkassen til randen.

Ugentligt kommer tusindvis af nye brugere til og eTilbudsavis rangererer i dag som en af Danmarks mest downloadede apps, men måske også den bedst anmeldte app.

eTilbudsavis samarbejder vidt og bredt og specielt med detailkæderne, som opnår en markedsføring målrettet netop de forbrugere, som ønsker at modtage tilbudsaviserne, således der ikke spildes ressourcer på at sende tilbudsaviser afsted til postkasser, hvor de aldrig bliver læst.

HVER FEMTE "NEJ TAK"-TILMELDING SKYLDES APP'EN
Nye overraskende tal viser, at omkring hver 5. tilmelding til "Reklamer - Nej tak"-ordningen skyldes app'en, idet 9.000 husstande via app'en i 2013 har tilmeldt sig "Reklamer - Nej tak"-ordningen. Ud af en samlet mængde tilmeldinger på 49.000 i 2013, er det således omkring hver 5. tilmelding.

SPARER POSTKASSEN FOR ET KOMFUR
Vægten af et komfur - 60 kg - modtager danskerne årligt i postkassen i form af reklamer. Ved at anvende "eTilbudsavis"-app'en undgår danskerne at modtage og bortskaffe denne betragtelige mængde reklamer.

Ida Aukens nye ressourcestrategi lægger op til, at danskerne skal sortere mere affald. Alene i 2013 har "eTilbudsavis"-app'en sparet danskerne for sortering af minimum 500 ton reklamer, alene baseret på de nye meldinger i 2013 til "Reklamer - Nej tak"-ordningen via app'en. Hertil kommer de eksisterende brugere, som ikke er inkluderet i beregningen.

SPRECHEN SIE DEUTSCH?
Med den massive udbredelse af "eTilbudsavis"-app'en i Danmark, er ambitionen nu at sprede projektet i udlandet, så også andre end danskere kan få glæde af projektet. Holdet bag "eTilbudsavis"-app'en er således allerede i fuld gang med at forberede sig på bl.a. det tyske marked.