Kort fortalt

Dokumentation af den værdiskabelse, der opstår, ved at integrere en gruppe marginaliserede borgere i det almindelige samfundsliv.

Projektet

Vi ønsker at dokumentere den værdiskabelse, der kan opstå, når det lykkes at integrere en gruppe udviklingshæmmede eller andre marginaliserede borgere i det almindelige samfundsliv.

Det handler om pengekapital, social kapital, kulturel kapital og miljø-kapital.

Her er et eksempel: Hertha er et levefællesskab med ca. 130 indbyggere beliggende 20 km vest for Århus. 20 af beboerne er udviklingshæmmede.

Begrebet omvendt integration har her fået konkret betydning: almindelige borgere er inviteret til at bo som naboer til det liv, de hæmmede lever. Ikke som en ø, men som en del af lokalsamfundet – den oprindelige landsby, Herskind.
Igennem 16 år er levefællesskabet vokset frem på bar mark - og i fortsat udvikling. To bofællesskaber og 3 selvstændige lejligheder rummer 20 personer, der har brug for særlig omsorg. Andre 40 boliger rummer de familier, som har valgt at flytte ind som naboer. Sammensætningen svarer til den på landsplan – en blanding af børn, unge og gamle, enlige, par og børnefamilier. Halvdelen af disse familier har købt en byggegrund og opført deres eget hus. De øvrige sidder til leje i en bolig opført af den Landsbyfond, der blev etableret helt fra starten i 1992 og som skulle stå med ejerskab og ansvar for de fysiske rammer.
En anden selvejende institution tager sig af det daglige arbejde, som består i at yde støtte til de hæmmede i deres egen bolig (selvstændig lejeaftale med Landsbyfonden) samt skabe og drive beskyttede arbejdspladser. Der er 30 medarbejdere til at varetage disse opgaver. 8 af dem bor i levefællesskabet.
Køkken, vaskeri, bageri, væveri, landbrug, mejeri, gartneri – det er de helt basale behov, ”fra jord til bord” – og det giver meningsfyldt arbejde til de 30 dagbrugere.

Efterhånden som ”naboerne” flyttede ind opstod nye konstruktioner, hvor de blev inkluderet: en grønsags-abonnementsordning, hvor man indbetaler et fast månedligt beløb. Til gengæld sørger gartneriet så for at der er grønsager året rundt – enten ude på marken, hvor man selv henter og høster, når det røde flag er sat op – eller i jordkælderen om vinteren, hvor gartneren supplerer egenproduktionen med indkøb hos lokale producenter.

Landbrugsprodukter: mælk, kød, mel, kan købes i butikken, som ikke er nogen butik, men en indkøbsforening for medlemmer. Som medlem får man en nøgle, en opgave og et kontonummer. Hver måned forudbetaler man, hvad man forventer at handle ind for. De praktiske opgaver fordeles på medlemmerne: varebestilling, sætte varer på hylder, holde rent, holde regnskab…

Et landsby-fællesskab ved siden af og en del af den oprindelige landsby. Det kulturelle liv med skuespil, koncerter, foredrag, fester, fugleture, rundvisninger, forårs- og høstmarkeder inkluderer også naboerne i den videre omkreds
Nogle hæmmede har arbejde andre steder og tager af sted med bussen hver morgen. To gange dagligt kører et par biler ud for at hente og bringe de 10 ”eksterne” værkstedsbrugere, som har deres daglige arbejde i Hertha. Den lokale dagpleje med 10 pladser har børn både fra levefællesskabet og fra oplandet.

I den lokale børnehave på kommuneskolen bliver der hver dag lavet mad til ca. 60 børn. Det er ”mad med perspektiver”, som en lokal ildsjæl har døbt dette beskyttede værksted. Da det for nogle år siden blev politisk besluttet at alle børnehaver skulle have en madordning blev Hertha spurgt om de ville påtage sig opgaven. Efter et års planlægning (med forældre, kommune, skole, pædagoger og landsbyråd) blev ordningen sat i værk – baseret på økologiske råvarer og fremstillet lokalt af 2 Hertha-medarbejdere og 2-3 hjælpere. Også børnene inddrages som hjælpere og får på den måde et basalt forhold til, hvordan råvarer forvandles til madretter. 

Ca. 5000 gæster besøger hvert år dette ’sted’. Der er en lang venteliste af borgere, som ønsker at flytte ind – både af de, der har særlige behov og af dem, der måske ikke har, men som ser livet i levefællesskabet, som et attraktivt alternativ til livet i det store samfund.
Fra start har Hertha været planlagt til ca. 150 personer – heraf 30 udviklingshæmmede. For at nå dette mål er der planlagt et tredje bofællesskab, men finansieringen volder problemer. Kreditforeningerne vil ikke låne ud til byggeri i ’udkantsdanmark’. Deres argument er, at bygningerne og deres placering gør, at der ikke vil kunne findes alternativ anvendelse. Driften er ellers garanteret, idet de 7-10 personer, der skal bo i huset allerede er visiteret dertil. Der er aftaler med de pågældendes hjemkommuner, hvorfra pengene skal komme.
En udstykning på tre byggegrunde til boliger er gennemført og grundene er solgt. En ny værkstedsbygning er på ønskelisten til mere kreative aktiviteter og en plan for renovering af de eksisterende bofællesskaber er klar.
Behovet for en samlingssal, som kan rumme alle, har længe trængt sig på. Et kultur- og formidlingscenter, som kan dække både det lokale behov for fællesrum og for gæste-virksomhed og samtidig være et vindue udadtil.

Historien om Hertha Levefællesskab er et eksempel på forbilledligt sektorielt samarbejde. Lokale politikere, embedsmænd, ildsjæle, en positivt indstillet bank og en kreds af imødekommende og medhjælpende naboer, forældre og venner har været nødvendige forudsætninger, da dette sociale initiativ skulle realiseres. Ved årsskiftet 2012/2013 ophørte driftsoverenskomsten mellem Skanderborg kommune og Hertha efter gensidig aftale. 16 år som kommunal institution bliver nu afløst af et liv som privat aktør (stadig som almennyttig selvejende institution).
På 16 år er der skabt 50-60 arbejdspladser, opført bygninger til en værdi af ca. 100 millioner kroner og en anslået årlig pengestrøm på 50 mio. En beboertilgang til området på 130 fastboende og ca. 30 personer, der har deres daglige arbejde i området
Lokalsamfundet fremstår i dag som et attraktivt sted at flytte til. Der er 4 udstykninger, hvor der sælges byggegrunde og opføres boliger.
Det er således muligt at løse en social opgave og samtidig bidrage til positiv udvikling af det store samfund.

En gruppe studerende fra CBS har ”målt” værdiskabelsen af den madordning, der gennem et bredt lokalt samarbejde er kommet i stand i den lokale børnehave. For hver 1 krone samfundet investerer i projektet får samfundet retur 3.39 kr.!
Det er et ønske at kunne dokumentere denne værdiskabelse i en form for bæredygtigt årsregnskab med 4 bundlinjer: pengekapital, social kapital, kulturel kapital og miljø-kapital; dokumentere, at det faktisk er muligt gennem samarbejde mellem det offentlige, det private erhvervsliv og civilsamfundet at organisere værdiskabelse og samtidig løse en social opgave, etablere meningsfyldte arbejdspladser, inkludere marginaliserede borgere ved at ændre deres status fra at være en samfundsmæssig udgift til at være en ressource.

Hvad skal der måles på?
Det klassiske årsregnskab, der måler pengestrømme og udviklingen i penge-kapital har vi styr på.
Social kapital er opgørelse af, hvordan virksomheden påvirker det omgivende samfund: skabes der arbejdspladser, har naboerne glæde af virksomhedens tilstedeværelse fx øget omsætning hos lokale butikker og håndværkere, øget tilflytning, flere børn til skolen, øget brug af kollektiv trafik, nye tilbud, nye produkter, flere sociale og kulturelle aktiviteter.
Kulturel kapital er hvad virksomheden befordrer af udvikling hos den enkelte bruger, medarbejder, nabo, forbedret livskvalitet, færre sygedage, uddannelse, beskæftigelse, nye oplevelser, flere venner.
Miljø-kapital er opgørelse af virksomhedens påvirkning på natur og miljø, reduceret CO2-udledning, energi- og ressourceforbrug, ændret transport-behov m.m.