Kort fortalt

Lejre Kommune tager klimaudfordringen op i september og tilbyder borgerne en vifte af rådgivningstilbud, der hvor de er.

Projektet

Energirådgivningen skal såvidt muligt finde sted der hvor borgerne er og skal give svar på såvel mindre som større spørgsmål. Lejre Kommune er med på Hvalsø Kulturnat og Lejre Høstfestival, bibliotekerne udlåner en "Spar 20% kuffert", rådhuset byder indenfor til såvel vejledning om og energirådgivning af næste byggesag, bylaug og grundejerforeninger kan skabe rammen om rådgivning helt tæt på og hvis man som borger foretrækker et energitjek i sit hus giver Lejre Kommune 1.000 kr. i rabat til de første 10, der tilmelder et energitjek hos Energitjenesten.

Hvad er klimafestivalen?
Klimafestivalen er en årligt tilbagevendende begivenhed i hele Region Sjælland. Den afholdes i år i perioden 14.-29. september.

I Lejre Kommune har vi valgt at fokusere på de muligheder, borgerne i kommunen selv har for at gøre en forskel for klimaet. Kommunen har derfor indgået et samarbejde med Energitjenesten i det grønne hus i Køge og tilbyder borgerne en række muligheder for konkret og uvildig rådgivning om energibesparelser og energirenovering.

Der udover uddannes 8.klasse-elever til klimaambassadører på én dag, vi udlodder klimakogebøger og meget andet. Nedenfor kan du læse en kort omtale af de fleste aktiviteter:

Gratis energigennemgang af 20-28 huse
Bylaug og grundejerforeninger kan ansøge om at få Energitjenesten på besøg en lørdag i september. Energitjenesten vil gennemføre 10-14 energitjek i området og vil herudover give gode råd i energibussen, der vil være bemandet hele lørdagen. Formålet med en massiv indsats i et mindre område af kommunen er at skabe opmærksomhed, men også fællesskab omkring gode løsninger. Måske kommende projekter bliver i højere grad bliver drøftet over hækken?

Rådgivningscafé
Tre torsdage henover efteråret kan borgerne ikke bare få vejledning i deres næste byggesag af kommunens byggesagsbehandlerne. Energitjenestens energivejleder kan bookes samme dag de har planlagt besøg på rådhuset, så de samtidig kan få gode råd til energibesparelser.

Tilskud til inspirationsoplæg
Lejre Kommune giver 2.500 kr. i tilskud til de første bylaug/grundejerforeninger, der tilmelder et inspirationsoplæg hos Energitjenesten. Oplægget kan arrangeres som enkeltstående arrangement eller til en anden form for møde i foreningen.

Tilskud til energitjek i private boliger
Lejre Kommune giver 1.000 kr. i tilskud til de første 10 der tilmelder et energitjek hos Energitjenesten.

Lån gør-det-selv-klimakuffert til energitjek
Er man mere til at opdage "klimasynderne" selv kan man i hele september låne en energikuffert fra kommunens biblioteker. Energikufferten indeholder remedier til at måle på ressourceforbruget i boligen.

Vind en klimakogebog
Klimahensyn er ikke bare den bedste AAA+ fryser. Med en klimakogebog i hånden bliver det "nemmere at redde lidt af verden mellem 5 og 7", som kogebogsforfatter Susanne Engelstoft skriver i sin kogebog.

Klimaambassadører
Alle 8. klasser udddannes som klimaambassadører den 25. september. Som klimaambassadør er eleverne i stand til at gennemgå et hus i forhold til at spotte de største klimasyndere. Efter endt energirådgivning i udvalgte huse vil borgmester Mette Touborg overrække dem et diplom.

Der er planlagt en løbende pressedækning under og efter klimafestivallen, så gode råd spredes ud i kommunen.