Kort fortalt

En oplysningskampagne og et dogme, der handler om at få alle til at investere én procent af deres tid og penge på at få løst klimaproblemet

Projektet

I global sammenhæng er Danmark et lille land. Hvis Danmarks indsats for at begrænse CO2-udledningen skal have nogen som helst effekt på klimaet, så er princippet om “eksemplets magt” helt afgørende.

Derfor er det ikke tilstrækkeligt, at danskerne sætter alle sejl til for at reducere CO2-udslippet med 40 procent. Det er mindst lige så vigtigt, at danskerne samtidig fortæller omverdenen om de succeshistorier, landet kan bryste sig af – og at det foregår på sprog, som folk ude i verden kan forstå: Engelsk, spansk, portugisisk, mandarin.

Vi arbejder for at starte en international oplysningskampagne om Danmarks klimapolitik og de mange tiltag, som foregår dér, og vi folder den ud inden for en ramme af et “én procent” dogme.

Ifølge Cambridge University Global Review, Economics of Climate Change, så udgør omkostningerne ved at få styr på ​​klimaproblemet i omegnen af én procent af det globale bruttonationalprodukt. Det er det hele. Altså svarende til 5.000 kroner om året i en husstand, der har en indkomst på 500.000 kroner.

Vi mener, at denne “ene procent” er utroligt vigtig at få frem i forreste led i en kampagne for klima-handling.

Dem, der siger, at det er naivt at tale om at overgå fra fossile brændstoffer til vedvarende energi er enten ikke er ordentligt informerede eller lyver helt bevidst. Samfundets samlede udgifter til olie, gas og kul er nemlig over fem gange højere, end hvad det ville koste os at kvitte de fossile brændstoffer som energikilde.

Med alle de penge, der cirkulerer i olie-, gas- og kulbranchen, kan man måske ikke bebrejde dem for at forsøge at beskytte deres indbringende forretning. Men professor James M. Byrne, leder af den geografiske afdeling af University of Lethbridge i Alberta, Canada, har regnet sig frem til, at verden år efter år bruger 5,5 gange mere på fossile brændstoffer, end den ville skulle bruge, hvis den i stedet helhjertet kastede sig ud i at skabe en overgang til vedvarende energikilder – inklusiv at skabe den infrastruktur og den kapacitet, der skal til for at mindske CO2-udledningen og øge energi-effektiviteten.

Se videoen her: https://vimeo.com/53979295
Den er værd at bruge 11 minutter på.

Hvad er én procent? Forstil dig et ægtepar, som fik at vide, at deres hus havde et alvorligt problem med svamp, og hvis de ikke gjorde noget ved det, ville deres hus ende med at skulle rives ned. De blev også informeret om, at de kunne løse problemet, men ... at det ville koste dem et sted i størrelsesordenen 5.000 kroner om året i en årrække.
Sammen havde ægteparret en årlig indkomst på godt 500.000 kroner. Altså: én procent fraskrevet.
Ville de investere disse penge, denne ene procent, for at få problemet løst og redde deres hus?
Eller ville de fortsætte som hidtil uden at få gjort noget ved det – og spare udgiften på de 5.000 kroner?

Dette er billede på vores nuværende situation.
Det er dét valg, som vi bliver bildt ind skulle være så vanskeligt.

Én procent af den tid, du er vågen, svarer til 10 minutter om dagen. På en ugentlig basis svarer det til at hvis du vil bruge én procent af din tid på klimaforandringerne, så må du afsætte en time og 10 minutter om ugen. Kunne du håndtere det?

Hvis du er villig at investere én procent af din arbejdstid på klimaændringerne, betyder det, at du må tilbringe fire–fem minutter om dagen på det – eller lidt over 20 minutter om ugen.

Hvis du gerne vil investere én procent af den vågne tid, hvor du IKKE er på arbejde eller i skolen eller på universitetet, så svarer det til omkring en halv time om ugen.

Hvad James Byrne fortæller os, er tankevækkende: Omkostningerne ved at foretage en jævn og rolig overgang til en grøn økonomi, hvor samfundet ikke længere er afhængigt af de fossile brændstoffer, vil koste 790 milliarder dollars om året, hvilket er 5,5 gange mindre, end hvad vi i øjeblikket betaler for at bevare olieenergi-regimet.

Hvis alle offentlige subsidier til olie-, gas- og kul-industrien i stedet blev brugt på at støtte udviklingen og produktionen af vedvarende energi, ville vi faktisk allerede derved have løst en stor del af det globale problem med CO2-udslip, ifølge en FN-rapport fra februar 2013. Så i betragtning af de alvorlige sikkerhedsmæssige spørgsmål, som CO2-udslippet skaber, med vandstigning, landbrugskriser, og så videre, kan det være svært at forstå, hvorfor dette ikke allerede forlængst er sket.

Se videoen, og studér de faktiske forhold. Hvis du synes det lyder urealistisk, hvad du ser og hører, så lav din egen research – tjek filmens referencer. Og du kan også fortsætte her: http://climatesafety.info – hvor vi løbende fortæller på engelsk om danske tiltag – med det formål at understøtte princippet om “eksemplets magt”.