Kort fortalt

Dumpedal æblelaug er et fællesskabsprojekt. Vi er 23 familier, der lejer en del af en gammel æbleplantage med 200 træer.

Projektet

I 2006 så vi en gammel æbleplantage der så ubrugt ud og vi fik lov til at leje noget af den. Sådan startede vi Dumpedal æblelaug i Lejre kommune. Drømmen var at bruge æblerne til at moste og den paradisiske plantage som et afstresningssted hvor børn og voksne kunne være sammen i et givende fællesskab.

Vi ville bruge de usprøjtede æbler så de ikke lå ubrugte på jorden, og prøve at lære børnene at det ikke gjorde noget at de havde små pletter på. Vi ville være med til at bevare det danske æble, som er ved at forsvinde.

Vi er 23 familier. Vi holder æbleblomstfest, høstfest og laver kreative forsøg med æblerne - sirup, cider, chutney, syltetøj, eddike, og smager resultaterne når vi samles.

Vi mødes i maj til æblefest under de blomstrende æbletræer. Vi har medbragte lækkerier til fællesbord. Vi slår græs med le, og ligger lidt i hængekøje.

Derefter mødes vi igen til leslåning i august måned som forberedelse til æbleplukningen der starter i september.

Vi mødes og plukker æblerne i fællesskab. Man kan også besøge plantagen en hverdagsaften og nyde stilheden og bækkens rislen. Det er nemlig meningen at vi skal stresse af og få kræfter af det smukke sted!

Vi gemmer de pæneste æbler til spise/mad æbler og moster resten.

Vi er medlem af en æblemosteforening i Jægerspris, hvor vi moster og pasteuriserer, så det kan holde sig ca. et år. Vi genbruger vores flasker. Vi skal være mindst 12 personer til mostning som er et hårdt men dejligt arbejde, som tager en hel dag. Der er mange forskellige arbejdsprocesser - vaskning, rivning, presning, flaskepåfyldning osv. Vi bytter rundt så vi prøver de fleste processer. Ungerne elsker at være med – især til rivning og flaskepåfydning.
Der bliver forskellige mængde most hvert år. Nogle år er der kun nok til en dags mostning - andre til 2. I gennemsnit laver vi mellem 50-100 liter pr. familie pr. år – det rækker til ca. et års forbrug, med mindre man har mange tørstige børn!

I løbet af vinteren beskærer vi træerne, hvis vi synes. Træerne er dog gamle, så vi er skånsomme mod dem. Vi planter nye træer af gamle sorter hvis et træ dør.

Spørgsmål / svar

Ole Lundberg | søn, 09/01/2013 - 22:01

Fantastisk ide, at dele ressourcer og arbejde sammen, lyder som en god ide for udvikling af de grønne ideer.
hvordan sikres al det frivillige arbejde?

Intet profilbillede
Gro Akademi | man, 09/02/2013 - 05:23

Den kan egentligt ikke sikres. Vi har en flad struktur og Alison har været frivilligt som togholder.
Dog, tæller vi ikke dem som altid møder op og for den slags skyld ikke dem som møder sjælden op. Alle har ret på at have et travl periode og kan komme når de har overskud.
Derfor er der ingen dårlig samvittighed og intet hireaki. Det er fælledsskab og arbejdsglæde. Udeliv og dovenskap, samt god portion af imødekommelse, inclusivitet og anarki.
+ Masser af første klasse æblemost.
Gunnar Gunnarsson
Lejre og Dumpedalsmedlem.