Kort fortalt

GO2Green lancerede i juli måned 2013 en net-udbudsportal, GO2Børsen.dk, for private boligejere og virksomheder på Sydfyn.

Projektet

Sydfyn er med på den grønne bølge
Hver for sig kan vi noget, men sammen kan vi meget mere!

Hvor meget tid og energi spilder vi ikke på at gruble over, hvordan vi finder en løsning på dette eller hint problem? Og hvor ofte viser det sig ikke, at havde vi fra starten inddraget kollegaen, ægtefællen eller anden kvalificeret assistance, kunne vi – udover tid og energi – have sparet os selv for søvnløse nætter og sorte rande under øjnene?

Nu tilbyder GO2Green de sydfynske boligejere og virksomheder en rolig nattesøvn; i hvert fald når det gælder om at finde den helt rigtige håndværker eller leverandør i forbindelse med energispareløsninger i private boliger og virksomheder.

GO2Green har lancereret en net-portal, GO2Børsen.dk, som gør det nemt og bekvemt for private boligejere og virksomheder at indhente tilbud fra lokale håndværkere og leverandører på de energispareprojekter, som boligejerne og virksomhederne vil i gang med.

GO2Børsen.dk har mange bagvedliggende rapporteringssystemer, som boligejeren/virksomheden ikke kommer i berøring med, men som GO2Green kan bruge til at dokumentere, hvor mange opgaver boligejerne/virksomhederne generelt har lagt ud på GO2Børsen.dk, hvor mange tilbud håndværkerne/leverandørerne har afgivet, og hvor mange opgaver håndværkerne/leverandørerne i GO2Green har vundet. Hos GO2Green kan vi se omsætningsværdien af de vundne opgaver, beskæftigelses-effekten, ændring af f.eks. varmekilder og selvfølgelig de samlede energibesparelser og CO2-reduktioner.

Ingen af oplysningerne på GO2Børsen.dk vedr. den enkelte boligejer vil kunne ses af andre end GO2Green, og ingen gode energisparehistorier vil blive offentliggjort uden pågældende boligejers eller virksomheds accept.

Vi forventer, at de sydfynske boligejere og virksomheder vil tage godt imod GO2Børsen.dk, for vi har oplevet, at der har manglet en lettilgængelig, grøn net-portal, hvor boligejerne/virksomhederne kunne indhente tilbud fra lokale håndværkere og leverandører.

GO2Børsen.dk er gratis at bruge både for de sydfynske boligejere og virksomheder.

GO2Green forventer med lanceringen af den grønne net-portal at kunne tiltrække flere nye håndværker- og leverandørpartnere, så de sydfynske boligejere og virksomheder får endnu flere lokale håndværkere og leverandører at vælge imellem, når der skal indhentes tilbud på energispareløsninger.