Kort fortalt

Delebiler går ud på i fællesskab at eje én eller flere biler og kun betale, når man bruger en bil. Resultat: 40-50 % mindre miljøbelastning.

Projektet

Delebiler går i korthed ud på, at man i fællesskab ejer én eller flere biler, og kun har rådighed over en bil, når man faktisk har brug for det.

* Delebilister kører væsentlig mindre i bil. De bruger cyklen, toget, bussen eller apostelenes heste som deres primære transportform, mens delebilen kun benyttes i de relativt få tilfælde, hvor det er helt umuligt uden bil. Delebiler er det supplement til gang, cykel, tog og bus, som gør det muligt at vælge ikke at købe og eje en bil - under forudsætning af at hovedparten af den daglige transport kan klares på anden vis.

* Samtidigt booker delebilister en bil, som i den konkrete situation bedre matcher det aktuelle behov, i stedet for altid at køre rundt i en stor bil, hvis størrelse er bestemt ud fra det sjældne behov for en stor bil. Delebilister kører derfor gennemsnitligt i væsentligt mindre biler.

* Elbiler kan indgå i en delebilflåde, således at delebilisterne kan vælge en elbil, hvor en sådan kan opfylde det konkrete behov, og kun vælge en fossilbil, hvor en elbil ikke er hensigtsmæssig, fx ferieturen til udlandet.

* Da flere delebilister deles om færre biler, skal der produceres og skrottes færre biler, hvilket medfører et mindre ressourceforbrug.

* Delebiler vedligeholdes mere professionelt, hvorved vedligeholdelsestilstanden overvåges og brændstofforbruget minimeres.

* Endelig udvælges delebiler i højere grad end privatejede biler ud fra miljømæssige overvejelser. Delebilister kører derfor gennemsnitligt i væsentligt mere miljøvenlige biler.

Alt i alt belaster delebilister miljøet 40-50 % mindre end ejere af privatbiler.

I en delebilordning betaler man typisk et meget lille månedligt beløb (evt. slet ingenting), men betaler til gengæld for hver time, man reserverer en delebil, og for hver kilometer, man kører i den. Man har altså lave faste omkostninger, men relativt høje variable omkostninger. Ved en privatejet bil udgør de faste omkostninger til afskrivning, forrentning, forsikring, vægtafgift m.v. op mod 80-85 % af de samlede omkostninger, men de variable omkostninger, der er direkte afhængige af, hvor meget man faktisk kører i bilen, er meget lave. Med andre ord: Når man først har købt bilen og har lagt de faste omkostninger ind i sit månedlige budget, så er det meget billigt at køre i bilen - marginalomkostningerne pr. ekstra km bliver meget lave. I en delebilordning ejer man i fællesskab en flåde af delebiler, og man er dermed flere om at dele de faste omkostninger. De faste omkostninger vejer dermed meget mindre i det samlede transportbudget, mens de variable omkostninger udgør en relativt større andel. Delebilister har dermed et kraftigt incitament til at begrænse bilkørslen så meget som overhovedet muligt, men har stadig muligheden for at kunne bruge en delebil, når transportbehovet ikke kan opfyldes på anden vis - mobiliteten bevares eller forøges, men bilkørslen mindskes.

Delebiler er ikke kun for private. Firmaer, offentlige institutioner, organisationer m.v. kan sagtens være brugere af delebiler, i stedet for at have en flåde af firmabiler. Faktisk er det en stor fordel med et mix af private brugere og virksomhedsbrugere i en delebilordning, idet de private delebilister primært bruger delebilerne i weekender og ferieperioder, mens virksomhedsbrugere primært bruger biler på hverdage. Dermed udnyttes delebilflåden endnu mere effektivt, og miljøgevinsten bliver endnu større.

Familier med et dagligt behov for én bil og et sjældnere behov for bil nr. to, kan benytte en delebilordning i stedet for at købe bil nr. to. Tilsvarende kan virksomheder, med et dagligt behov for et vist antal biler supplere en mindre flåde af firmabiler med et medlemsskab af en delebilordning og dermed få mulighed for at trække på en større flåde af biler ved spidsbelastning.

Delebilister, der er medlem af en delebilordning, som er medlem af brancheorganisationen Danske Delebiler, har mulighed for at benytte delebiler fra alle tilknyttede delebilordninger. På denne måde kan en delebilist fx tage toget til en større by i den anden ende af landet og køre videre herfra i en delebil tilhørende en fremmed delebilordning. I begrænset omfang gælder dette også i udlandet. Der arbejdes ihærdigt på at skabe et internationalt netværk. Delebiler kan dermed også medvirke til at minimere feriebilkørslen, hvilket udgør op mod halvdelen af den samlede bilkørsel.

Erfaringsmæssigt erstatter én delebil mindst fem privatejede biler. For hver delebil bliver den samlede bestand således mindst fire biler mindre. Biler fylder ikke kun på vejene, når de kører - de fylder helt enormt meget, når de holder stille, hvilket de gør i langt den største del af tiden. For hver bil er der behov for mindst tre-fire parkeringspladser (amerikanske undersøgelser viser et behov helt oppe på 8-10 P-pladser pr. bil), ved hjemmet, ved arbejdspladsen, indkøbscentret, svømmehallen, biografen etc. For hver delebil bliver det samlede behov for parkeringspladser dermed mindst 12 P-pladser mindre. Det er dermed enorme arealer i byerne, der kan frigøres til andre formål end P-pladser. Hvis vi tænker os rigtigt godt om, så kan vi nok godt finde bedre måder at anvende frie arealer i de tætbebyggede byområder end til parkeringspladser. Delebiler bidrager dermed til et bedre bymiljø, ikke kun p.g.a. mindre forurening og mindre støj, men også ved at lægge beslag på mindre plads til parkering.

Da delebilister i langt mindre grad bruger bil til den daglige transport til og fra arbejde, er delebiler en af de mest effektive måder at begrænse trængslen på.

Delebilister går og cykler meget mere end bilejere. Delebiler medvirker dermed til forbedring af folkesundheden.

En virksomhed eller en offentlig institution, der vælger at bruge delebiler i stedet for en flåde af firmabiler, er med til at skabe grundlaget for, at en delebilordning kan eksistere i det pågældende område. Dermed kan virksomheden eller den offentlige institution være med til at sikre, at mindre ressourcestærke familier eller iværksættere får adgang til delebiler og dermed forbedre deres mobilitet i et bredere perspektiv, uden at de bliver belastet af store faste omkostninger til egen bil. Endvidere benytter delebilister i højere grad de kollektiver transportformer end bilejere, hvorved de bidrager til kundegrundlaget i den kollektive trafik, som det derfor giver mening at fastholde og udbygge i mindre tætbebyggede områder - hvilket igen kommer unge, ældre, mindre ressourcestærke familier samt iværksættere og (mindre) lokale virksomheder til gode.

En delebilordning kan enten organiseres som en forening eller som en privat virksomhed, der udlejer delebiler på kommercielle vilkår. En stor del af de foreningsbaserede delebilordninger baserer i høj grad den daglige drift på aktiv medvirken fra delebilisternes side til renholdelse, administration m.v., hvilket skaber et stærkt, lokalt fællesskab.

Udover alle de nævnte (og unævnte - !) fordele ved delebiler, er der så også økonomien. For rigtigt mange privatpersoner såvel som firmaer og offentlige institutioner er der rigtigt mange penge at SPARE ved at omlægge transportforbruget til en kombination af gang, cykel, tog, bus og delebiler, fordi de faste omkostninger deles og delebilister får et kraftigt incitament til at minimere bilkørslen. Samtidigt bevares eller ligefrem forøges mobiliteten, da delebilisterne stadig har muligheden for adgang til en bil, når det uomgængelige behov melder sig. Selvom færre biler betyder færre indtægter til stat og kommuner i form af registrerings- og vægtafgift, afgift på brændstof, P-afgifter, moms o.s.v., så opvejes disse mindre indtægter rigeligt af mindre udgifter til veje og P-pladser samt sundheds- og miljø-relaterede omkostninger. Såvel privatøkonomisk som samfundsøkonomisk er regnskabet positivt, meget positivt.

Der kendes pt. følgende fire delebilkoncepter:

* Traditionelle delebilordninger, hvor bilerne holder på faste pladser spredt inden for det område, ordningen dækker. Delebilisterne reserverer bilerne på nettet, henter bilen på dens faste plads, kører en dejlig tur og returnerer bilen til den faste plads. Delebilerne kan reserveres med øjeblikkeligt varsel eller lang tid i forvejen. Delebilisterne kan vælge mellem et antal forskellige biltyper og -størrelser og evt. også med forskelligt udstyr, fx anhængertræk. Mange steder er der reserverede pladser, så delebilisterne ikke behøver spilde en masse tid på at finde en ledig P-plads. Internationalt kendes dette koncept som "two-way carsharing".

* Delebybiler, hvor delebilerne kan afhentes ét sted og afleveres et andet sted inden for nærmere angivne områder. Delebilisterne finder og reserverer delebybilen på nettet, men delebybiler kan ikke reserveres lang tid i forvejen, da man ikke kan vide, hvor bilerne vil befinde sig til den tid. Delebybiler er under opstart i Danmark, og der er derfor endnu kun sparsomme erfaringer. Internationalt kendes dette koncept som "one-way carsharing".

* Nabo-til-nabo-delebiler, hvor ejere af privatbiler udlejer deres biler til andre medlemmer af ordningen, som enten ikke selv ejer nogen bil eller som ejer en bil af en anden type eller størrelse. Dette koncept er relativt nyt, både i Danmark og i udlandet, så der er kun sparsomme erfaringer. Konceptet har potentiale til at bringe delebiler ud til en kreds af brugere, der bor i mindre tætbefolkede områder, hvor der måske ikke er tilstrækkeligt grundlag for traditionelle delebiler, idet de private ejere af bilerne hænger på alle faste udgifter, hvis der ikke er nogen kunder til deres biler. Internationalt kendes dette koncept som "peer-to-peer carsharing".

* Familiedelebiler, hvor to eller flere familier ejer en enkelt bil i fællesskab, og hvor der ikke er nogen forening, virksomhed eller anden form for formel organisering. Familierne er typisk bosat i samme lokalområde eller familiemæssigt relaterede, fx et forældrepar og deres voksne børn med deres respektive familier. Typisk roterer bilen mellem de deltagende familier, så de fx har den en uge ad gangen. Denne form for delebil ligner på denne måde timeshare-lejligheder.

Traditionelle delebilordninger har eksisteret i Danmark siden 1997 og der er dermed ganske omfattende erfaringer at trække på, ligesom de miljømæssige, økonomiske og byplanmæssige fordele er veldokumenterede. De øvrige delebilkoncepter er mindre velkendte, og dokumentation for deres fordele savnes.

PS: Delebiler (carsharing) må på ingen måde forveksles med samkørsel (ridesharing), men der kan være synergieffekter ved at samtænke disse to forskellige koncepter. Der er imidlertid ingen erfaringer her.