Kort fortalt

Computergruppen i Holbæk genbruger computere og sender dem til skoler i den 3. verden.

Projektet

Computergruppen i Holbæk starter i 2005 med at indsamle brugte kasserede computere, rense og teste dem, installere nye styresystemer og derefter sende de gode af sted til skoleprojekter i Gambia og Albanien.

Computergruppen arbejder tæt sammen med Seniorer uden Grænser.

Vi modtager brugte computere, som stadig fungerer, og vi stiller visse minimumskrav til deres ydelse, da de fortsat skal fungere til undervisningsbrug på skoler i den 3. verden. Vi sletter alle 'gamle' data på computernes harddisk, så der er ingen risiko for at finde følsomme oplysninger senere. Herefter installeres et helt nyt styresystem. Vi foretrækker at anvende Ubuntu som dels er gratis og dels kører bedst på lidt ældre computere, men specielle ønsker om Windows kan opfyldes.
Herefter testes hvert eneste computersæt, inden det pakkes forsvarligt i papkasser, som til sidst sendes til forskellige projekter i den 3. verden.

Desværre har vi en anstrengt økonomi da mange virksomheder er bange for at der lækkes fortrolige oplysninger, selv om 'gamle' data bliver slettet omhyggeligt.

Er du interesseret i at vide mere, kan du finde meget mere på hjemmesiden www.comsug.dk.

Spørgsmål / svar