Kort fortalt

Opfordringen om at bruge benene eller tage cyklen i hverdagen gøres til en oplevelse, der ikke formaner, men informerer og underholder.

Projektet

Projektet "Caminoen" blev initieret af NorthSide for tre år siden, hvor Aarhus' velkendte Brabrandsti for første gang blev omdannet til en oplevelsesrute, der fører ud til årets NorthSide festival. I forbindelse med NorthSide 2013 blev Caminoen varetaget af Verdens Skove, der som NGO og beskytter af verdens skove havde mulighed for at sætte fokus på regnskoven i Nicaragua.

Caminoen er et projekt, der via oplevelse og indlevelse skal opfordre danskerne til at lade bilen stå, tage cyklen eller gå, når det er muligt, og derved nedsætte forbruget af co2 og få motion på samme tid.

Billedtekst: Taget fra Instagram, @lonerehn, #NS13camino