Kort fortalt

20 familier har fundet sammen i et byggefællesskab. De har planlagt, boliger der producer mere energi end de forbruger.

Projektet

Kort fortalt:
20 familier har fundet sammen i et byggefællesskab, med det formål at udvikle klimavenlige aktivboliger i et bofællesskab på 20 boliger og et stort fælleshus.
De har 5 krav:
• De vil bo i et aktivt fællesskab med fælleshus, og i en bebyggelsesplan der orienterer husene mod en fælles grønning.
• De vil bo i moderne, velisolerede boliger, der producerer mere energi end både huset og beboerne forbruger på årsbasis.
• De vil bo nær trafikal infrastruktur og tæt på København.
• Gruppen vil betale 2,5 mil for et hus på 125 M2 med ovennævnte kvaliteter inkl. grund, fælleshus mv.
• Energiproduktion og -forbrug synliggøres for beboerne og forbipasserende gennem skiftende, farvet lys i et integreret kunstprojekt.
Dette er lykkedes for beboergruppen, og er en realitet i dag.

Projektet /trin for trin:
Opgaven var at bygge Danmarks første, større bebyggelse med energiproducerede boliger, der benytter en innovativ kombination af sol- og jordvarme og solceller på alle husene. Boligerne er tætte og velisoleret og kan - selv uden solcellerne - overholde de krav, der bliver gældende for boliger i 2020. Bebyggelsens solceller producerer mere strøm på årsbasis, end der bruges til bebyggelsens sol- og jordvarmeanlæg, samt beboernes energiforbrug.
Bebyggelsens mål er sat af en aktiv beboergruppe, med viden om energikoncepter, og forståelse for kontraktforhold, men byggekonceptet er skalerbart, og kan kopieres af alle der ønsker det.
Beboergruppen har drevet projektet frem over en periode på 2 år. De har taget kvalificerede initiativer, når projektet har stødt på problemer. Denne ”kamp” giver dem et engagement, og en glæde ved at bo i deres ”egne” huse. Denne aktivitet påvirker hverdagen, hvor beboerne er meget opmærksomme på driften af boligerne. De har et lavere energiforbrug end forventet og sorterer fx også affald i langt flere komponenter end kommunen kræver.
Arkitektfirmaerne har hjulpet med at bevare det overblik, der giver mulighed for at indgå nødvendige kompromiser. Arkitekterne har sammenfattet beboerønskerne i et markant design, der understreget og fremmer fællesskab og integrerer solcellerne på en æstetisk facon.
Opgaven deler sig i to arbejdsområder/udfordringer:
Beboerstyring og engagement.
Udfordringer:
Hvordan organiserer beboerne sig og holder sammen på gruppen af familier frem til underskrivelse af kontrakt? Hvordan bliver de enige om programmet og de krav der skal stilles? Tør de være ambitiøse i deres krav selvom projektet ser svært gennemførligt ud? Kan processen styrke sammenholdet til glæde i hverdagen og gøre bebyggelsen til et specielt dejligt sted at bo?
Løsning:
Initiativtagerne dannede en forening med egen hjemmeside. De fandt et stærkt hold af arkitekter, energikonsulenter og entreprenører, der alle gav projektet form. Beboerne holdt løbende informationsmøder hver måned i gennem 2 år, hvor der kom godt 200 interesseret familier. Beboerne fokuserede på deres hovedkrav til boligerne og var parat til indgå kompromiser på mere almindelige valg. I dag bor de i deres ny opførte fællesskab, hvor de håber at deres erfaringer kan inspirerer andre, og hvor de dagligt kan se på energimålerne at de bidrager til en bæredygtig verden. Det giver livskvalitet og beboerne inspirerer hinanden til at leve mere bæredygtigt med klimavenlige fødevare, fælles transport, affaldssortering og genbrug og bytteordning mv.
Teknisk/arkitektonisk styring.
Udfordringer:
Hvordan sammendrager man disse stærke beboerønsker til en helhed? Hvordan afbalancere beboers ønsker mod myndighedskrav og økonomiske realiserbare løsninger? Hvordan når man disse mål, og samtidig bevarer et godt forhold til totalentreprenøren?
Løsninger:
At samarbejde med ildsjæle kræver gensidig respekt og lydhørhed. Arkitekterne kan ikke trække egne ideer ned over beboerne. Det gælder om at finde 2-3 arkitektoniske virkemidler der er så stærke, at de præger bebyggelsen, og gør den arkitektonisk helhed stærk. Arkitekturen bliver udfordret af beboernes ønsker, hvilket gør projektet endnu bedre og stærkere.
Arkitekterne skal bevare overblikket, og sikre helheden selvom beboerne har teknisk viden og stærke meninger. Der bør opstå, et arbejdsklima hvor tingene kan siges lige ud.
Beboer og arkitekter skal have fælles mål.

Spørgsmål / svar