Kort fortalt

En enkel måde at rense spildevand på som naturen har tilbudt os mennesker i årtusinder. Genial og bæredygtig alene ved sin enkelthed.

Projektet

Projektet handler om spildevandsrensning på den mest simple måde i 100 % samspil med naturen uden brug af fossil energi.
Bakterier, planternes fotosyntese og energi fra solen er de væsentligste faktorer.

I mange kystnære områder og lavliggende sumpområder har naturen allerede etableret sine egne renseanlæg. En tagrørskov tilpasser sig nøjagtig den størrelse som mængden af næringsstoffer i det forurenede spildevand betinger.
Af alle plantesamfund er sumpplanter som tagrør langt de bedste til at omsætte forurening, eller næringssalte med Nitrat og Fosfor som sporstof.

Renseeffekten beror på, at vandbaserede plantesamfund producerer 10 til 100 gange mere tørstof end afgrøder på landjorden, (inklusive græsarealer på våde enge).

I anlægget omsættes 15 % af de tilførte næringssalte til plantemasse i stængler og blade. 85 % af næringssaltene omsættes i rodnettet ved hjælp af mikroorganismer.

Nitrat omdannes til frit kvælstof, som går tilbage til atmosfæren. Fosfor bindes til jern og kalkforbindelser og forbliver som depot i rodzonens tørvemasse, som er plantesamfundets næringsdepot.
Tørvemassen vil i tidens løb omdannes til brunkul og senere kul, således som det er sket med fortidens rodzoneanlæg, floddeltaer, som nu er vore rigeste kullejer. Rodzoner er således langtidsdeponerings anlæg.

Naturlige rodzoneanlæg:
De naturlige tagrørskove er med held udnyttet i de 50 ha store rørskove langs kysterne af Dybsø fjord ved Næstved. Naturmetoden kan benyttes i alle mindre og mellemstore bysamfund ved passende røgt og pleje af de allesteds værende rørskove. De findes, hvor forurening gennem tiderne har fundet sted, og de har klaret problemerne så længe væksten af samfundene var langsomt fremadskridende.
Rodzoneanlæg virker også om vinteren på grund af varmeudviklingen fra den kemiske omsætning. Temperaturen er aldrig under 6 grader celsius, målt i rodzonen.
Eksempel:
Ved Hjarbæk fjord, er der automatisk opstået naturlige rodzoneanlæg, hvor der er forurening til stede. Langs kysten ved Hjarbæk havn kan tælles mindst fem af disse rørtunger, hvor udløbene fra sommerhuse har fundet sted gennem lang tid. (se banner)

Miljøfremmede stoffer:
I tilfælde af miljøfremmede stoffer i spildevandet vil de blive tilbageholdt i tagrørenes rodzone der har omkring 5.000 forskelligartede bakterier med både aerobe og anerobe (ilt og iltfrie) områder og dermed en god tilpasningsevne (mobilitet) til forskellige påvirkninger. Traditionelle renseanlæg arbejder med samme begreber, men har kun 500 forskellige bakteriearter og har en meget kort behandlingstid.

Kunstige rodzoneanlæg:
Disse er opbygget lokalt mange steder i Danmark, med mere eller mindre held. Fejl i opbygningen har forsinket anerkendelsen af disse effektive, økonomiske anlæg. Mange steder løber vandet ovenpå rodzonen, som er for uigennemtrængelig på grund af for fast komprimering.
Man har glemt at efterligne opbygningen af naturens egne anlæg, som findes overalt langs åer, søer og vandløb og åbne kyster: nemlig de naturlige tagrørskove, der tillader den korrekte gennemstrømningshastighed.

Sammenligning af rensningsmetoder

Teknisk rensning producerer 17 kg slam tørstof pr PE/ år
Rodzonemetoden: ingen slam
Teknisk rensning bruger minimum 50 kWh pr PE/år
Rodzonemetoden: ingen strøm
Teknisk rensning har ikke brugbare restprodukter (det koster at komme af med slam)
Rodzonemetoden producerer tagrør og humus (binder CO2)

Mange flere fordele for rodzonemetoden kunne tilføjes

Spørgsmål / svar

Ole Lundberg | søn, 09/01/2013 - 21:53

En god ide skal vel ikke drukne i langsom sagsbehandling.
jeg har læst at andre steder anvendes vanhyacinter, der både giver salgbare blomster og masser af biomasse for brændsel eller biogas