Kort fortalt

Amager Fælled Økohaver (AFØ) er en økologisk nyttehaveforening, som ligger langs Artellerivej og består af 58 haver.

Projektet

Det oprindelige initiativ blev taget i 2003 og i 2010 lykkedes det, efter forhandlinger med Københavns Kommune og Kolonihaveforbundet, at få tildelt jord til at starte foreningen. Foreningens 58 haver udgøres af 48 store lodder (143 m2) og 10 mindre lodder (72 m2). I haverne dyrkes ud fra økologiske grundprincipper grøntsager, frugt og blomster. Bebyggelse i haverne må ikke overstige 15m2 og skal bygges i bæredygtigt materiale (på hjemmesiden findes en guide til bæredygtigt byggeri). Ud over haverne består foreningen af fællesarealer med toiletter, bænke, bålplads, fælles redskabsrum og en plantebyttecentral.