Kort fortalt

Vi sætter fokus på Æblet, Tuse Næs og alt det halvøen Tuse Næs kan byde på: Kunst, natur, sundhed, aktiviteter, samarbejde omkring Æblet

Projektet

Tuse Næs er omkranset af Lammefjorden, Isefjorden og Holbæk Fjord. Lyset, skovene og de bølgende morænelandskaber har tiltrukket mange kunstnere og sommerhusgæster. Her er et rigt kultur- og naturliv at fordybe sig i.

Og så er der æblet. Det gode danske æble som vi dyrker og nyder godt af her på Tuse Næs. Danmark har et perfekt klima til at dyrke æbler i. Landet ligger et sted, hvor der ikke er nattefrost meget tidligt eller meget sent på året, og samtidig er der på denne tid stor forskel på temperaturen mellem de relativt kolde nætter og varme dage. Det giver alt sammen dejlige røde æbler fulde af smag.
Danmark er et rigtig æbleland, sagde pometmester Lisbeth Dahl Larsen sidste år, da hun åbnede vores første Æblefestival. Vi vil gerne medvirke til at gøre opmærksom på det danske æbles betydning og mulighed. Derfor har vi kastet os ud i Æblefestivalen på Tuse Næs.

Link til epaper beskrivelse af hele projektet: http://issuu.com/tommyflugt/docs/hvorfor___blefestival_p___tuse_n__s
Facebook: https://www.facebook.com/AEblefestival2013

Spørgsmål / svar

Tommy Flugt | fre, 08/30/2013 - 18:05

For god ordens skyld er jeg ikke projektejer, som står under Detaljer, men mit navn kommer ind, fordi jeg lagde projektet ind. Vi er mange fædre og mødre om dette projekt. Og navnene fremgår af vores program og facebook siden: Æblefestival på Tuse Næs.

Tommy Flugt | tor, 09/05/2013 - 20:02

I dag er der sendt en ansøgning til Holbæk Kommune om støtte og vi har fået en sponsor til banner: Gylling har været hjælpsom. Det er vi glade for. Tak.