Vegetar på deltid

Om 20 år vil de fremtidige generationer kigge tilbage på os med vantro og undren sig over, hvorfor vi spiste kød i så enorme mængder

Vegetar??? For nylig forsøgte jeg at forklare begrebet for min lille familie. De kiggede vantro på mig og smagte på ordet »vegetar« med afsky og skepsis, som om jeg havde jeg bedt dem spise levertran til morgenmad. På den måde adskiller min familie sig ikke nævneværdigt fra resten af den danske befolkning, hvor kød på bordet hver dag og til ethvert måltid, er lige så naturgivent som det at drikke kaffe om morgenen, og hvor et måltid uden kød, nærmest betragtes som et brud på menneskerettighederne.

Alligevel ser vi i denne tid muligvis de første spæde tegn på nybrud i vores madkultur. Senest har den internationale trend ’flexitarismen’ meldt sin ankomst i Danmark. En flexitar er en person, der overvejende spiser vegetarisk, men også kød. En slags deltidsvegetar. Der er dog mange værdibaserede slag, der skal kæmpes, før flexitarerne får overtaget i den danske madkultur, hvor kødet regerer som en enevældig konge.

Kød – kulinarisk hegemoni

Siden tresserne, hvor kødindtaget for alvor eksploderede, har kød haft en dominerende plads i vores madkultur.

Men selv om vi i dag kender kødproduktionens massive fodaftryk på miljøet, nyder kød fortsat kulinarisk hegemoni. Kødproduktionen udleder på verdensplan omkring 18 procent af de samlede drivhusgasser eller rundt regnet det samme som verdens kulkraftværker. Med et indtag på omkring 100 kg kød pr. indbygger om året, er danskerne et af de mest kødspisende folkefærd i verden, og en almindelig danskers kost påvirker klimaet lige så meget som et helt års almindeligt forbrug af en mindre personbil. Spiste vi efter de 10 kostråd, ville vi kunne reducere miljøpåvirkningen fra vores kost med hele 30 pct. i forhold til en gennemsnitskost.

Alligevel bliver kostomlægning næppe en del af den officielle danske klimapolitik i den nærmeste fremtid. For i modsætning til danskernes indtag af sukker eller salt, som er til offentlig debat og udsat for regulering, er kødspiseri en privat sag og dermed stærkt tabuiseret. Det bevirker, at kødet bevarer sin position og sin legitimitet som en fast, uimodsagt bestanddel på danskernes middagstallerken.

Grønt som statist

Kødets dominans kommer også til udtryk i den måde, vi navngiver vores retter på: koteletter i fad, boller i karry, eller oksemørbrad. Kødet betegner, hvad retten er, og nævner vi overhovedet grøntsagerne, så er det altid efter kødet. Vi siger aldrig: »Vi skal have broccoli og pestomarinede kartofler med koteletter«. Grøntsagerne er reduceret til statister.

Men det er ikke naturgivent, at mennesker skal spise meget kød. I mange andre køkkener, som f.eks., det asiatiske eller det italienske, bruges kød primært som smagsgiver. Undersøgelser viser, at danskerne lider af kulinarisk analfabetisme, når det kommer til almindelige køkkenkompetencer, og det er en tredje forklaring på, hvorfor kødet spiller så dominerende en rolle. Enhver mener, at kunne smide en kotelet på panden, mens tilberedning af rosenkål eller blomkål vækker angst og mange resignerer til den (over) kogte variant.

Det bliver bestemt ikke ligetil for os danskere at gøre os fri af kødets lænker.

Alligevel tro jeg, vi står på tærsklen til et skred i normer og værdier. Om 20, måske 30 år vil de fremtidige generationer kigge tilbage på os med vantro og undren sig over, hvorfor vi spiste kød i så enorme mængder. Præcis på samme måde, som når vi med forundring i dag tænker tilbage på storrygning over maden i restauranter og kørsel med børn uden sikkerhedssele. Hjemme hos mig starter vi i det små med at være vegetarer på deltid, og efterhånden er mistro og skepsis blevet afløst af nysgerrighed, og ikke mindst gode snakke over middagsbordet om den mad vi spiser.

Signe D. Frese er miljøchef i Coop